Overblik

Privat skifte

Et privat skifte er et dødsbo, hvor boet skal skiftes – modsat et boudlæg, ægtefælleudlæg eller et uskiftet bo – dvs., at arven skal fordeles og udbetales imellem arvingerne.

Et bo udlægges til almindeligt privat skifte, såfremt der i afdødes bo er så mange midler, at der skal betales boafgift.

Såfremt boet udlægges til en ægtefælle som eneste arving, skal der ikke betales boafgift.

Ellers såfremt boets aktiver ligger under bundfradraget på kroner 333.100,00 (2024-niveau) eller kroner 666.200,00 ved skifte af et uskiftet bo, skal der heller ikke betales boafgift.

I disse tilfælde kan boet også udlægges til forenklet privat skifte.

Forudsætninger for et privat skifte

Reglerne om privat skifte findes i Dødsboskiftelovens kap 15.

Et privat skifte kræver, at 

  • alle arvinger er enige om, at boet skal udlægges til privat skifte
  • mindst én arving er myndig
  • mindst én arving er solvent
  • afdøde ikke i testamente har bedt om et bobestyrerbo
  • der er nok midler i boet til et privat skifte

Hvem kan være bobestyrer?

Det er vigtigt at skelne mellem betegnelsen “bobestyrer” og “boets behandler” – og om det er et autoriseret bobestyrerbo eller et privat skifte. 

Betegnelsen “bobestyrer” bruges dog hyppigt, og nedenfor anvendes denne term i stedet for “behandler.” Det er dog væsentligt at påpege, at teksten ikke refererer til en autoriseret bobestyrer, med mindre det direkte fremgår af teksten.

I princippet kan enhver stå for den praktiske afvikling af et dødsbo uden et uddannelseskrav.

Anmelderen i dødsboet fungerer som boets kontaktperson, og i mindre boer kan dette også være vedkommende, der varetager boets praktiske afvikling.

Det er således ofte en enkelt arving, der varetager boets behandling – hvilket dog kan være en ret stor byrde, hvilket desværre får nogen til at ændre dødsboskiftet til et bobestyrerbo.

Privat skifte eller bobestyrerbo?

Der en væsentlig forskel  på, om det er en arving selv eller en jurist eller en advokat, der er hyret af arvingerne til at varetage boet – og en autoriseret bobestyrer, der varetager boets behandling.

Desværre misforstår mange arvinger begrebet “bobestyrer,” og ved små konflikter i boet kan de føle behov for en bobestyrer.

Dette kan skyldes, at de ikke føler sig trygge ved boets kontaktperson, ofte en bror eller søster, og tvivler på vedkommendes evne til at varetage alle parters interesser. I sådanne tilfælde kontakter en af de øvrige arvinger skifteretten og anmoder om bobestyrerbehandling uden egentlig forståelse for retsvirkningerne.

En autoriseret bobestyrer udpeges af skifteretten og repræsenterer boet i alle henseender. Kun væsentlige spørgsmål skal forelægges for arvingerne, og hvis de ikke kan blive enige, træffer den autoriserede bobestyrer den endelige beslutning. Et bobestyrerbo fratager derfor arvingerne den bestemmelsesret, som man har ved privat skifte. Et bobestyrerbo er også en langvarig proces og er typisk en dyrere form for boafvikling.

Vi vil ikke uddybe alle reglerne om autoriseret bobestyrerbehandling her, da de er ret omfattende. Dette kan læses nærmere i Dødsboskiftelovens kapitel 16.

Afslutningsvis bør man kun vælge et bobestyrerbo, hvis skifteretten anbefaler eller kræver det. Hvis man er uenig i et dødsbo eller ikke tør overlade hele boets praktiske afvikling til en enkelt arving, kan man kontakte en jurist eller advokat for at afslutte boet. Dette er ofte mere omkostningseffektivt og medfører en hurtigere afvikling af boet.

Skifteretten vil kræve, at det bliver et bobestyrerbo, såfremt der er tale om et insolvent bo, et større bo eller, såfremt skifteretten ikke mener, at boet bliver varetaget korrekt.

Bobestyrerens arbejde

En bobestyrer varetager den praktiske afvikling af boet, herunder at få boet udlagt til korrekt skifteform, udarbejde åbningsstatus og boopgørelse. Det er ligeledes bobestyrerens ansvar at kontakte boets kreditorer, betale regninger, opsige lejemål og håndtere korrespondancen med skifteretten, banken og boets kreditorer.

Bobestyreren inkluderer også beregning af arvens fordeling og boafgift i boopgørelsen.

Hvad koster det?

Mange mener, at omkostningerne ved at engagere en jurist eller advokat til at hjælpe med boopgørelsen eller den praktiske afvikling af et dødsbo er urimeligt høje. Dette forhindrer mange i at søge professionel bistand til at håndtere boets praktiske opgaver.

Hos Kjølby Juristen har vi konkurrence dygtige priser og du kan anmode om en tilbud for behandlingen af dit dødsbo ved at benytte kontaktformularen her til højre. Du vil derefter modtage en e-mail med et uforpligtende tilbud.

Dette tilbud henvender sig til dig, der enten lige har mistet en pårørende eller til dig, der står over for boopgørelsen og mangler sikkerhed om de sidste detaljer.

Honoraret til Kjølby Juristen er fradragsberettiget, hvilket betyder, at det kan trækkes fra i boet ved beregningen af boafgiften.

Hvad kan Kjølby Juristen hjælpe dig med?

Kjølby Juristen kan hjælpe dig med 

  • Rådgivning om valg af skifteform – det er ikke altid, at et uskiftet bo er at foretrække.
  • Anmodning om boets udlæg til privat skifte eller anden skifteform.
  • Udarbejdelse af åbningsstatus i boet.
  • Udarbejdelse af boopgørelse i boet.
  • Beregning af arvens fordeling. 
  • Beregning af boafgiften.
  • Fortolkning af ægtepagt.
  • Fortolkning af testamente.
  • Alt det praktiske og juridiske, så du kan varetage alle de andre ting, der hører med til at have mistet en pårørende.

Kjølby Juristen repræsenterer hele boet og varetager således alle arvingernes interesser. 

 

Ofte stillede spørgsmål til boets praktiske afvikling.

En åbningsstatus er en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen. I enkelte boer kan man nøjes med en åbningsstatus uden at udarbejde en boopgørelse.

Åbningsstatussen skal udarbejdes senest 6 måneder efter dødsdagen. I nogle retskredse må man først indsende åbningsstatussen tidligst to måneder efter dødsfaldet.

En boopgørelse er en endelig opgørelse over boets aktiver og passiver.

Boopgørelsen danner grundlag for arvens fordeling og beregning af boafgiften i boet.

En boopgørelse skal fremsendes til retten senest 3 måneder efter skæringsdagen – og skæringsdagen må ligge senest 12 måneder efter dødsfaldet.

Mange er af den opfattelse, at skifteretten udarbejder boopgørelsen i boet.

Skifteretten udarbejder dog ingen opgørelser og har alene en vejledende funktion. Det er således arvingerne selv, der skal udarbejde en boopgørelse.

Privat skifte

Mette Kjølby

Mette Kjølby, cand. jur.

Har du yderligere spørgsmål eller ønsker du at kontaktet?

Så udfyld nedenstående kontaktformular, og jeg kontakter dig hurtigst muligt.