Særeje

Særeje er det modsatte af delingsformue. Hvis man er gift og ikke har oprettet særeje via en ægtepagt, så har man almindelig delingsformue. Hvis man ikke er gift, har man derfor automatisk særeje.

juristfyn.dk

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje sikrer, at det angivne særeje ikke skal deles ved separation og skilsmisse.

Ved dødsfald – uanset hvilken ægtefælle, der går bort først – indgår særeje dog i fællesboet og deles efter almindelige arveregler, såfremt man ikke har taget højde herfor ved oprettelsen af særejet.

Tilbage til toppen

Fuldstændigt særeje

Hvis man har rent fuldstændigt særeje, er dette således et særeje både ved skilsmisse men også ved dødsfald.

Dit fuldstændige særeje skal ikke deles med din ægtefælles børn. 

Det har dog den ulempe, at længstlevende ikke kan sidde i uskiftet bo med dit fuldstændige særeje.

Tilbage til toppen

Kombinationssæreje

Et meget udbredt særeje er imidlertid det ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, hvilket bliver brugt meget i sammenbragte familier med ”dine, mine og vores børn”.

Dette er en kombination af de to særejeformer ”fuldstændigt særeje” og ”skilsmissesæreje”, og giver begge ægtefæller særeje i forbindelse med separation og skilsmisse.

Som den væsentligste retsvirkning er dog, at dette ægtefællebegunstigende kombinationssæreje sikrer, at længstlevende udtager sit eget særeje uden om en bodeling ved den anden ægtefælles død. Den længstlevende skal således ikke dele sit særeje med afdøde ægtefælles eventuelle særbørn.

Derudover kan længstlevende sidde i uskiftet bo med førstafdødes nu ophævede særeje, hvis længstlevende ønsker det. Og ved en eventuel tvungen eller frivillig deling af boet, vil længstlevende på denne måde udtage mest muligt i forhold afdødes eventuelle særbørn.

Det er derfor ikke uden grund, at dette kombinationssæreje kaldes for ”ægtefællebegunstigende kombinationssæreje”, idet længstlevende ægtefælle stilles bedst muligt overfor førstafdødes eventuelle særbørn.

En ægtepagt med et sådan kombinationssæreje kombineres ofte med et testamente.

Tilbage til toppen

Brøkdelssæreje

Brøkdelssæreje er ikke en særejeform i sig selv. Der findes kun skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Og disse to former kan man kombinere i et kombinationssæreje, men et brøkdelssæreje omhandler altså kun en brøkdel af et bestemt aktiv eller en del af delingsformuen.

Man kan godt aftale, at 1/3 af den ene ægtefælles formue eller fast ejendom skal være brøkdelssæreje. 

Men det er vigtigt at vide, hvilken form for særeje, man vælger og at kende retsvirkningerne af særejet.

Tilbage til toppen

Aftrapningssæreje

Denne model om aftrapningssæreje bruges ofte, hvor ægtefællerne lige er blevet gift og den ene part er flyttet ind i den anden parts hus.

Der kan godt fra den husejende ægtefælles side være frygt for, at den anden ægtefæller løber med halvdelen af husets værdi ved en skilsmisse, hvorfor et særeje vil komme på tale.

Men dette særeje kan man nedtrappe med en procentdel hvert år, så den ægtefælle, der ikke har særeje på huset løbende får del i husets friværdi, der løbende gøres til delingsformue.

Hvis den ene ægtefælle har et hus med en friværdi på 1 mio kroner, som der laves særeje på. Så kan man f.eks. nedtrappe særejet hvert år med 10%. Efter et år er særejet således overgået til at være delingsformue med 10% og efter 10år er særejet helt bortfaldet.

Tilbage til toppen

Særeje til børn

For at oprette særeje ægtefæller imellem er udgangspunktet, at dette skal ske via en ægtepagt.

Dette er dog kun, hvis ægtefællerne selv opretter et særeje.

Man man kan godt via et testamente eller et gavebrev sørge for, at gaven eller arven til sine arvinger bliver særeje. 

Igen er det vigtigt at kende den særejeform, man vælger. Hvilken retsvirkning vil den have ved dødsfald? Og hvem skal begunstiges?

Tilbage til toppen

Pensioner og særeje

I Danmark er det således, at de fleste pensionsordninger er skilsmissesæreje. De indgår således ikke i delingsformuen og skal ikke deles ved skilsmisse og separation.

Man kan som ægtefæller lave en ægtepagt om deling af pensioner. På den måde sikrer man, at man ikke stiller den ene ægtefælle dårligere end den anden.

Typisk har den ene ægtefælle en større pension end den anden – og i nogle tilfælde er der væsentlig forskel på de to ægtefællers pensionsopsparing. Man kan således oprette en ægtepagt til deling af pensioner. Man kan også – såfremt man ikke ønsker at dele pensionerne – sikre den ene ægtefælle ved at oprette særeje på nogle af ægtefællens øvrige aktiver. 

Tilbage til toppen

Ugifte samlevende.

Mange ugifte samlevende tror, at de skal have oprettet særeje. Men det er ikke tilfældet.

Som ugifte har man helt automatisk særeje, da man kun får delingsformue, hvis man bliver gift.

Der kan dog være behov for en samejeoverenskomst, hvis man køber hus sammen og den ene part lægger en større udbetaling end den anden. Men en ægtepagt kan man kun lave, hvis man ikke er gift.

Man kommer ej heller til at blive opfattet som ægtefæller med delingsformue – hverken ved samlivsophævelser eller ved dødsfald.

Din samlever får således aldrig ret til halvdelen af dit hus, hvis I ikke er gift.

Tilbage til toppen

Bliv ringet op.

Har du nogle spørgsmål? Så udfyld nedenstående formular – så ringer vi dig op.

Mette Kjølby
Du kan også ringe til Mette Kjølby
TLF: 63 18 99 94
Den fulde pakke11.950,00 inkl. moms
Sælgerberigtigelse5.950,00 inkl. moms.
Sælgerrådgivning uden berigtigelse6.950,00 inkl. moms
Debitorskifte 1.500,00 inkl. moms.
Aflysning af servitutfra 1.500,00 inkl. moms
Tinglysning af servitutfra 3.500,00 inkl. moms
Mortifikation6.500,00 inkl. moms - ekskl. gebyrer
Tinglysning af skifteretsattest1.250,00 inkl. moms ekskl. tinglysningsfagift