Særeje - Ægtefæller

Når man indgår ægteskab indgår man automatisk i et formuefællesskab. Det betyder kort sagt, at man ved skilsmisse og ved ægtefællens død kan risikere at skulle af med en del af sin formue til ægtefællen eller dennes børn.

Det er derfor ret væsentligt, at man som ægtefæller overvejer at få oprettet et særeje. Dette kan man alene via en ægtepagt, idet en sådan aftale om en deling af formuefællesskabet alene er gyldig, hvis særejet er oprettet i en ægtepagt og tinglyst i Personbogen.

Der er mange overvejelser, når man opretter særeje:

Der er flere forskellige måder at kombinere særejet på, og det er utroligt vigtigt, at man opretter det korrekte særeje. Såfremt man opretter et forkert særeje, kan man risikere, at længstlevende ikke kan sidde i uskiftet bo eller, at man skal af med en del af sin formue til hustruens særbørn, selvom man har oprettet et særeje.

Det er derfor utroligt vigtigt, at man får juridisk rådgivning i forbindelse med oprettelse af sin ægtepagt. Det er ikke kun i skilsmisse, at et særeje er relevant – men også ved dødsfald.

Hos Kjølby Juristen tilbyder vi et gratis møde eller en telefonsamtale, hvor vi på et møde kan drøfte jeres nuværende retstilling. Det er ganske gratis og uforpligtende. Vi gennemgår også tidligere oprettede ægtepagter og testamenter uden beregning.