Særeje

Kjølby Juristen – din lokale jurist siden 2004.

Reglerne omkring retsvirkningerne af særeje findes i Lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Særeje oprettes således typisk imellem ægtefæller for at sikre aktiver ved separation, skilsmisse og ved død.

Ugifte samlevende har automatisk særeje, men der kan også her være et behov for at sikre sine aktiver.

Særeje kan også oprettes som et tredjemandsbestemt særeje – f.eks. ved gave og ved testamente fra forældre til børn.

Men hvad er særeje?

Der findes to former for særeje:
1) Skilsmissesæreje.
2) Fuldstændigt særeje.

Ved separation og skilsmisse er retsvirkningerne af de to særejeformer fuldstændigt ens. Man skal ikke dele sit særeje med ægtefællen og kan således udtage sit hus uden om bodelingen, hvis man har gjort dette til sit særeje.

Ved død er forskellen imidlertid ret stor. Skilsmissesæreje ophører ved en ægtefælles død og bliver således fælleseje. Det vil derfor i dette tilfælde være som om, der slet ikke var oprettet særeje. Hvis førstafdøde har valgt fuldstændigt særeje, kan længstlevende ikke sidde i uskiftet bo – og længstlevende vil udtage en mindre del af førstafdødes bodel.

ÆGTEFÆLLEBEGUNSTIGENDE KOMBINATIONSSÆREJE

Et meget udbredt særeje er imidlertid det ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, hvilket bliver brugt meget i sammenbragte familier med ”dine, mine og vores børn”.

Dette er en kombination af de to særejeformer ”fuldstændigt særeje” og ”skilsmissesæreje”, og giver begge ægtefæller særeje i forbindelse med separation og skilsmisse.

Som den væsentligste retsvirkning er dog, at dette ægtefællebegunstigende kombinationssæreje sikrer, at længstlevende udtager sit eget særeje uden om en bodeling ved den anden ægtefælles død. Den længstlevende skal således ikke dele sit særeje med afdøde ægtefælles eventuelle særbørn.

Derudover kan længstlevende sidde i uskiftet bo, hvis han/hun ønsker det. Og ved en eventuel tvungen eller frivillig deling af boet, vil længstlevende på denne måde udtage mest muligt i forhold afdødes eventuelle særbørn.

Det er derfor ikke uden grund, at dette kombinationssæreje kaldes for ”ægtefællebegunstigende kombinationssæreje”, idet længstlevende ægtefælle stilles bedst muligt overfor førstafdødes eventuelle særbørn.

En ægtepagt med et sådan kombinationssæreje kombineres ofte med et testamente.

INFO

Pr. 1. januar 2018 trådte ny ægtefællelov i kraft. Det er nu muligt at gøre gæld til særeje samt at lave en del af sin formue til særeje.