Tinglysning

Kjølby Juristen – din lokale jurist siden 2004.

Tinglysning er en offentlig registrering af rettigheder ved Tinglysningsretten. Visse juridiske oplysninger og dokumenter skal registreres i det offentlige tinglysningssystem, før de kan erklæres for gyldige. Tinglysningens genstand kan fx være et skøde i en ejendom, andelsbolig, bil, ægtepagt eller løsøre. 

Tinglysning kan være en besværlig juridisk proces, hvorfor det anbefales at man får professionel hjælp fra en jurist eller advokat for at sikre, at tinglysningen bliver foretaget korrekt.

Hos Kjølby Juristen tilbyder vi professionel hjælp til tinglysning, hvad end det drejer sig om tinglysning af skøde, skifteretsattest, pantebrev eller servitutter.

TINGLYSNING AF SKØDE

Har du allerede underskrevet en købsaftale eller et andet overdragelsesdokument, sørger vi for juridisk korrekt udarbejdelse af skøde samt tinglysning heraf. Vi tinglyser skødet så snart betingelserne herfor er opfyldt, og tilser at sælger får sine penge og at køber får et rent skøde uden sælgers pant.

Når du køber en fast ejendom, uanset om der er tale om et hus, en andel eller en ejerlejlighed, skal ejendommen tinglyses i Tinglysningsretten således at offentligheden bliver gjort opmærksom på, at du er den nye ejer af ejendommen. Dermed sikres dine rettigheder over ejendommen og forpligtigelserne overgår fra sælger til køber. 

Man kan derfor sige, at tinglysning er købers sikringsakt i en ejendomshandel og derfor en afgørende og meget vigtig proces, som skal gøres juridisk korrekt.

TINGLYSNING AF SKIFTERETSATTEST

Hvis du sidder i uskiftet bo og din ægtefælle var ejer eller medejer af jeres faste ejendom, skal skifteretsattesten tinglyses på ejendommen. Dette skal man gøre, hvis man skal sælge ejendommen videre, omlægge eller optage lån eller som pensionist have indefrosset ejendomsskatterne.

TINGLYSNING AF PANTEBREV

Et pantebrev er et dokument, hvori et lån er ydet mod sikkerhed i fast ejendom. Formålet med et pantebrev er at give långiveren sikkerhed i ejendommen, så denne ikke sælges eller belånes yderligere uden respekt for gælden til långiver.  

Der findes flere forskellige typer af pantebreve, fx realkreditpantebreve, ejerpantebreve, skadesløspantebreve og sælgerpantebreve. Fælles for alle typer af pantebreve er, at de skal tinglyses for at pantet er gyldigt. 

Det er de færrest som køber ejendom, som har mulighed for at betale hele ejendommen kontant. Derfor skal der almindeligvis optages lån. Og for at realkreditinstituttet og banken yder lån, skal køberen af ejendommen afgive pant i ejendommen som sikkerhed for tilbagebetaling af lånet.

 

TINGLYSNING AF SERVITUTTER

En servitut er en begrænsning over fast ejendom eller indskrænkning over råderetten om man vil. Det kan fx være begrænsning af tilbygning til ejendommen, færdselsret, brugsret, jagtret og meget andet. For at servitutter er gyldige skal de tinglyses i tingbogen. 

Nogle servitutter kan være særdeles indgribende overfor din private ejendomsret, hvorfor det er utroligt vigtigt at være opmærksom på, hvilke servitutter der gælder, før du køber en ejendom.