Trustpilot

Testamenter og særeje

Det er altid en god idé at få oprettet et testamente. Det gælder uanset om du er gift, lever som ugift samlevende eller er alene. Det gælder også uanset om du har børn, særbørn eller ingen børn. 

Med et testamente får du nemlig indflydelse på, hvordan din arv fordeles efter dig. Det betyder bl.a. at du har mulighed for at gøre arven til dine børn til særeje, og at du sikrer din samlever eller ægtefælle, så denne ikke skal gå fra hus og hjem, hvis det skulle ske, at du gik bort. 

Derfor anbefaler vi alle, uagtet livssituation og familiesammensætning, at få oprettet et testamente.

TIP:

Et testamente bør laves i samarbejde med en jurist eller advokat. Hos Kjølby Juristen er vi af den klare overbevisning, at det er juristens eller advokatens opgave at give dig svar på de spørgsmål, som du ikke vidste, at du skulle have stillet.

Hvilket type testamente, skal jeg vælge?

Hvad mange ikke ved er, at der faktisk findes en lang række forskellige typer af testamenter, som alle har forskellige formål. Der findes desuden flere forskellige måder, hvorpå du kan gøre dem juridisk gyldige. 

De mest almindelige testamentetyper er notartestamente, vidnetestamente og indbotestamente. Derudover findes der begravelsestestamente, livstestamente, donortestamente og børnetestamente.

Hvilken testamentetype, du skal vælge, afhænger helt af hvad formålet med testamentet er, samt din livssituation og familiesammensætning. Hos Kjølby Juristen kan vi både hjælpe dig med at få oprettet dit testamente, så det er juridisk gyldigt, men også med at vælge den testamentetype, der er det rette for dig.

N

Uvildig rådgivning

Kjølby Juristen yder 100 % uvildig køberrådgivning

Professionel hjælp

Vi har ekspertisen, og vi hjælper dig til at få et overblik, når du skal vælge den ejerskifteforsikring der er bedst for dig og din kommende bolig.
u

Det koster ikke noget at spørge

Vi mener det, når vi siger, at det ikke koster noget at spørge. Du skal blot ringe eller skrive til os.

Notartestamente og vidnetestamente

Både et notartestamente og et vidnetestamente kan bruges til at bestemme, hvem der skal arve dig, når du engang går bort.

Den primære forskel mellem de to testamentetyper er, at et vidnetestamente skal underskrives af to uafhængige vidner og at det er dig selv, som er ansvarlig for at testamentet overholder arveloven og at testamente bliver fundet ved din død. 

Et notartestamente bliver derimod oprettet og underskrevet foran en notar, hvor det ligeledes bliver opbevaret. Med et notartestamente er du dermed sikker på, at testamentet overholder arveloven og at det ikke bliver væk efter din død. 

Indbotestamente 

Du kan også vælge at få lavet et indbotestamente. Et indbotestamente dækker, som navnet antyder, udelukkende over dit indbo, dvs. møbler, smykker og andre værdigenstande. 

Et indbotestamente er således et markant mere simpelt testamente end et notartestamente og et vidnetestamente, men vedrører til gengæld også kun dit indbo. Et indbotestamente bestemmer altså ikke hvordan din arv fordeles, men udelukkende hvem der skal have hvilke værdigenstande. 

Børnetestamente

Endelig kan du, hvis du har børn, vælge at få oprettet et børnetestamente. Et børnetestamente er et testamente hvori du angiver, hvem du eller I mener, vil være de bedst egnede til at tage sig af jeres børn, hvis I skulle gå bort før tid. 

Har I ikke et børnetestamente, vil det i stedet være Familieretshuset, som træffer denne afgørelse. 

Vælg den rette testamentetype

Det er vores opfattelse, at langt de fleste mennesker ville oprette et testamente, hvis blot de vidste, hvad der kan ske, hvis ikke de gør det, eller hvis de vidste, hvad et testamente egentlig kan bruges til.  

Det kan dog være svært at overskue, hvilket testamente, man skal oprette. Derfor anbefaler vi, at du kontakter en advokat, som kan hjælpe dig med at vælge den testamentetype, som passer bedst til dig. Advokaten kan samtidig hjælpe med at udarbejde og oprette testamentet juridisk korrekt.

Testamentetype afhænger af civilstand

Valget af testamentetype afhænger desuden også af din civilstand, dvs. om du er gift, ugift samlevende eller enlig og om du har børn, særbørn eller ingen børn. 

Uanset hvad, bør du dog altid få oprettet et testamente, og du har altid mulighed for at ændre i det igen, hvis din livssituation skulle ændre sig.

Særeje i testamente

I et notartestamente og et vidnetestamente, kan du vælge at tilføje en bestemmelse om særeje, hvis du ønsker det. Særeje betyder, at arven beskyttes, så den ikke skal deles, hvis arvingen bliver skilt eller separeret. 

Der findes to typer af særeje, som du kan vælge mellem i dit testamente: skilsmissesæreje og fuldstændig særeje. 

Det afhænger fuldstændigt af, hvilke ønsker du har til din arv, om du skal vælge særeje i dit testamente eller ej, og hvilken form for særeje du i givet fald skal vælge. 

Før du får oprettet særeje i dit testamente, er det vigtigt, at du er helt klar over, hvilke arvemæssige konsekvenser det kan have for dine arvinger. Det er nemlig ikke altid, at man har tænkt alle tænkelige scenarier igennem. 

Hos Kjølby Juristen kan vi gøre dig klogere på de arvesituationer, der kan opstå, alt efter hvilken form for særeje du vælger. Vi kan desuden også hjælpe med at oprette særejet i dit testamente. 

Kontakt os for en uforpligtende samtale om din situation.

Hvem arver mig

Hvis du ikke har oprettet et testamente, vil din arv blive fordelt efter arvelovens bestemmelser. Men hvordan er den nu lige? Mange mennesker tror, at deres nærmeste arver dem, men det er ikke nødvendigvis altid tilfældet. 

Derfor har vi hos Kjølby Juristen lavet en arvetest, som du kan tage og blive klogere på, hvordan lige præcis din arverækkefølge ser ud. Du får svaret med det samme, og hvis du ønsker det, kan vi efterfølgende tage en uforpligtende snak om, hvad svaret betyder for dig og dit testamente. 

Hjælp til testamente og særeje

Har du brug for hjælp til at få oprettet eller ændret et testamente? Eller overvejer du om særeje måske var en mulighed for dig til at sikre din arv? Så kan vi hos Kjølby Juristen hjælpe dig. 

Et testamente bør altid udarbejdes i samarbejde med en jurist eller advokat, og hos Kjølby Juristen er vi eksperter inden for arveloven. Vi giver dig svar på alle de spørgsmål, du måtte have – også dem, du ikke vidste, du skulle have stillet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

Uanset om du er gift, ugift samlevende eller enlig og uanset om du har børn, særbørn eller ingen børn, bør du altid få oprettet et testamente, hvis du vil have indflydelse på, hvordan din arv fordeles når du engang går bort.

Hvilket type testamente, skal jeg vælge?

Hvilken type testamente, du skal vælge, afhænger bl.a. af hvilket formål testamentet har. Din livssituation, familiesammensætning og civilstand har desuden også indflydelse på valget af testamentetype.

Skal jeg have særeje i mit testamente?

Hvis du ønsker at beskytte din arv, fx til dine børn, så den ikke deles, hvis de bliver skilt, kan det være en fordel at tilføje en bestemmelse om særeje i dit testamente.

BLIV RINGET OP

Kjølby Juristen yder personlig rådgivning i øjenhøjde. Hos os koster det ikke noget at spørge.

Udfyld nedenstående formular, så ringer vi dig op - ganske gratis og uforpligtende.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Det siger vores kunder