Hvem arver mig?

Hvem arver mig, når jeg engang går bort? Det er et spørgsmål, du sikkert har stillet dig selv på et tidspunkt. Du har garanteret en forestilling om, hvem der arver dig, men ofte viser det sig faktisk, at den forestilling ikke er helt korrekt.

Mange tror nemlig, at det altid er ens nærmeste som arver én, men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis. Mange tror også at samlevende arver efter hinanden, hvis de har boet sammen i mere end 2 år, men dette er ikke korrekt. Tværtimod, så arver samlevende aldrig efter hinanden, medmindre der er oprettet et juridisk gyldigt testamente. 

Du kan også læse mere om hvad et testamente er lige her.

Har du ikke oprettet testamente, fordeles din arv i henhold til arveloven. Her vil arven blive fordelt efter de tre arveklasser.

arvens_fordeling
Mette Kjølby
Ring til os på
TLF: 63 18 99 94

Kjølby Juristen – det koster ikke noget at spørge

Du kan også udfylde vores formular, så ringer vi dig op – ganske gratis og uforpligtende.

DE TRE ARVEKLASSER

I Danmark er arverækkefølgen bestemt efter det, der hedder arveklasser. Der findes i alt tre forskellige arveklasser.

ARVEKLASSE 1 – ÆGTEFÆLLER OG BØRN

Arveklasse 1 består af ægtefæller og børn. Det betyder, at din ægtefælle skal dele halvdelen af din arv med dine børn, hvis du ikke har oprettet et testamente. Hvis du ikke er gift, er dine børn dine nærmeste slægtsarvinger iht. loven og de arver dermed alt efter dig.

Mange tror fejlagtigt, at ugifte samlevende også indgår i Arveklasse 1. Men sådan forholder det sig ikke. Samlevende arver intet efter hinanden, medmindre der er oprettet et testamente. 

Samlevende indgår faktisk slet ikke i nogen af de tre arveklasser. Det skyldes, at samlevende – i juridisk forstand – opfattes som to personer, der som udgangspunkt ikke har noget med hinanden at gøre.

ARVEKLASSE 2 – FORÆLDRE OG SØSKENDE

Hvis du ikke er gift og ikke har børn eller børnebørn, dvs. hvis du ikke efterlader dig nogen arvinger i Arveklasse 1, skal dine arvinger findes i Arveklasse 2. Den består af dine forældre og dine søskende. 

Lever dine forældre stadig, vil de arve dig med hver en halvdel. Er en af dine forældre død, træder dennes børn (dvs. dine brødre og søstre) i den pågældendes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger (nevøer, niecer). Er der ingen livsarvinger efter den ene af dine forældre, arver den anden eller dennes livsarvinger alene.