Testamente for ægtefæller.
Da Arveloven blev ændret pr. 1. januar 2008 blev den ændret således, at ægtefæller blev sikret væsentligt bedre end før 1. januar 2008.
Førstafdødes børns legale arv (arv iht. Arveloven) var før lovens ændring på 2/3 af, hvad førstafdøde efterlod sig. Endvidere var deres tvangsarv på 1/2 af, hvad de skulle have arvet. Før arveloven var børns tvangsarv derfor 1/2 af 1/3 = 1/6 af arven efter førstafdøde.
Med ændringen i 2008 ændrede det sig markant. Børns legale arv er nu kun 1/2 af det, som førstafdøde efterlader sig. Endvidere er tvangsarven på 1/4 af, hvad de skulle have arvet. Deres tvangsarv er således 1/4 af 1/2 = 1/8 af arven efter førstafdøde.
Ægtefællens ret til boslod (halvdel af hele den samlede formue) er der ikke pillet ved.
En anden væsentlig ændring i Arveloven var ændringen i beløbet for ægtefællens suppleringsarv – og dermed også ægtefælleudlæg.
Ingen familier er ens.
Læs mere om Arvelovens betydning for:
Testamenter skal oprettes sammen.
Læs mere om, hvorfor det er vigtigt at oprette testamente sammen:
Ægtefæller uden børn - arvens fordeling.
Det er ikke den store overraskelse for ret mange, at man som ægtefælle arver alt efter førstafdøde. Denne regel er beskrevet i Arvelovens § 9, stk. 2.
Den store joker er dog den ubekendte svogerskabsarv, jf. Arvelovens § 15.
Hvis man som længstlevende ægtefælle har arvet sin ægtefælle som enearving, vil arven efter længstlevende blive fordelt med halvdelen til førstafdødes arvinger iht. loven og halvdelen til længstlevendes arvinger iht. loven. Altså halvdelen til hver “gren” af familien.
Endvidere skal længstlevendes arvinger betale ikke kun 15% i boafgift – men tillige 25% i tillægsboafgift.
Fordele ved at oprette et testamente.
For ægtefæller uden børn kan man med et testamente bestemme, hvordan arven bliver fordelt efter længstlevende.
Som længstlevende ægtefælle kan man frit bestemme over arven efter sig selv – med mindre man har begrænset testationskompetence grundet tidligere oprettet testamente.
Man kan endvidere med et korrekt oprettet testamente sørge for, at ens arvinger ikke kommer til at betale en formue i bo- og tillægsboafgift. Dette kan vi hjælpe med.
I kan her se, hvor meget man skal betale i tillægsboafgift, hvis man ikke er nært beslægtet med afdøde.
Ægtefæller med fællesbørn - arvens fordeling.
Hvis man er gift og alene har fællesbørn, så har Arveloven sikret længstlevende meget godt.
Man har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn, og de skal således ikke give samtykke til uskiftet bo.
Arven efter længstlevende vil blive fordelt ligeligt imellem alle fællesbørnene.
Behøver man så overhovedet at oprette et testamente?
For ægtefæller med fællesbørn kan det godt svare sig at oprette et testamente.
- Man kan sikre sig, at længstlevende arver mest muligt ved et skifte eller.
- Man kan sikre sig, at børnene arve mest muligt ved et skifte – f.eks., hvis længstlevende gifter sig igen.
- Man kan sørge for, at hele og ikke kun en del af arven til fællesbørnene bliver særeje.
- Man kan sørge for, at arven efter længstlevende ikke kan ændres.
Der er flere scenarier at tænke igennem, og ingen familier er ens.
Ægtefæller med særbørn - arvens fordeling.
For ægtefæller med særbørn, så kræves der er samtykke fra særbørnene, før længstlevende kan sidde i uskiftet bo, hvis man ønsker dette.
Hvis særbørnene ikke giver samtykke hertil, så kan man risikere at skulle af med 1/4 af hele formuen til førstafdødes børn.
Endvidere kan man – uanset samtykke eller ej – risikere en ret stor skævdeling imellem særbørnene. Der er stor risiko for, at arven imellem børnene bliver forskellig – alt afhængigt af antallet af børnene eller, hvilken ægtefælle der dør først.
De fleste opretter testamente.
De fleste af mine kunder er dem med særbørn. De vil gerne sikre, at længstlevende ikke skal gå fra hus og hjem.
Man skal således oprette testamente, hvis man vil:
- Sikre længstlevende bedst muligt.
- Sørge for en lige fordeling imellem alle børnene.
- Sørge for, at et eller flere særbørn holdes uden for boet helt og holdent.
- Lave særeje til børnene.
Det er ikke altid kun for længstlevendes skyld, at jeg opretter et testamente – det er også for at sikre børnene.
Hvis man vil sikre længstlevende yderligere, kan dette gøres med en ægtepagt.
Ægtefæller med fælles- og særbørn - arvens fordeling
“Dine, mine og vores børn”-konstellationen er ikke sjælden i dag.
I sammenbragte familier kan juraen være ret kompliceret, da man kan sidde i uskiftet bo med fællesbørn men ikke med særbørnene uden samtykke. Endvidere vil fællesbørnene helt automatisk arve mere end særbørnene, hvis man ikke sørger for at regulere dette i et testamente.
Dette kan skabe splid i familier, hvis arveandelene imellem børnene er ret store.
Det er derfor altid en god idé at oprette et testamente, så I kan sikre jer en fordeling af arven imellem jeres børn. Både for jeres skyld men også for deres.
Eksempel på arvens fordeling ved længstlevendes død.
M og H har et fælles fællesbarn A. M har en datter fra tidligere – H har to sønner fra tidligere. Ved H’s død har H’s sønner givet samtykke til uskiftet bo. Der er ikke oprettet testamente og længstlevende efterlader sig 1 mio. kroner.
Begrænset testationskompetence
Reglerne i Arvelovens § 81 skriver reglerne om begrænset testationskompetence.
Såfremt man har oprettet et testamente med sin ægtefælle, der regulerer arveforholdene for så vidt angår arven efter længstlevende, kan længstlevende ikke ændre i testamentet, med mindre der er taget højde herfor.
Det er endvidere bestemt, at man som længstlevende alene ved testamente kan råde over den del af arven, der falder i arv efter længstlevende. Med andre ord kan længstlevende altså kun bestemme, at halvdelen af boet skal fordeles på en bestemt måde, hvis der ikke er oprettet testamente med førstafdøde.
Mange kunder kommer til mig for at få oprettet særeje til deres børn – men hvis de sidder i uskiftet bo, så kan de kun gøre halvdelen af arven til særeje.
Ægtefælleudlæg
Uanset, om man har oprettet testamente eller ej, så gælder reglerne om ægtefælleudlæg altid.
En ægtefælles ret til suppleringsarv, jf. Arvelovens § 11, stk. 2 bestemmer således, at en ægtefælle har ret til en mindste på kroner 870.000,00 (2024-niveau). Og hvis man efterlader sig under det beløb, så kan man som ægtefælle udtage hele boet – uanset, om der er oprettet testamente eller ej.
Det er derfor vigtigt, at man nu får dokumenterne på plads for at sikre sine egne børn, hvis man vil undgå, at de ikke kommer til at arve længstlevende.
Læs mere om ægtefælleudlæg her.
Særeje til børn
Flere og flere opretter særeje til deres børn.
De bestemmer i et testamente, at alt det, som deres børn skal arve, skal være deres særeje.
Der er flere former for særejer og det kræver en grundig rådgivning i den særejeform, som man vælger.
I kan dog læse mere om særeje her.
Hvis I vil gøre (hele) arven efter jer til jeres børns særeje, så skal I oprette et testamente – og helst sammen.
Testamenters gyldighed
Et testamente skal for at være gyldigt være underskrevet for en notar eller to vitterlighedsvidner.
Hos Kjølby Juristen anbefaler vi altid, at der bliver oprettet et notartestamente.
Et notartestamente er ikke mere gyldigt end et vidnetestamente. Men det kan ikke blive væk. Notaren har altid en ekstra kopi, og det bliver indberettet til Centralarkivet for testamenter, at I har oprettet et testamentet.
Ved dødsfald vil man således blive gjort opmærksom på, at I har oprettet testamente.
Bliv ringet op.
Har du nogle spørgsmål? Så udfyld nedenstående formular – så ringer vi dig op.
TLF: 63 18 99 94
