Testamente for enlige.

Arveloven bestemmer, hvordan arven fordeles efter person.

Arvelovens fordeling er delt op i tre arveklasser.

  • Arveklasse 1: Ægtefæller og børn deler arven efter afdøde med 50% til hver. Hvis man ikke har nogen børn, arver ægtefællen det hele. Hvis man ikke har nogen ægtefælle (og ikke sidder i uskiftet bo eller har arvet sin ægtefælle), arver børnene således det hele.
  • Arveklasse 2: Hvis du ikke har nogen arvinger i Arveklasse 1, vil dine forældre arve dig – subsidiært deres børn, altså dine hel- eller halvsøskende. Se figuren her på siden.
  • Arveklasse 3: Hvis der ikke er nogen arvinger i de to første arveklasser, vil dine bedsteforældresubsidiært deres børn – altså dine mostre og onkler – arve dig iht. figuren på denne side.

Hvis der kun er arvinger på den ene side af familie i arveklasse 2 og 3, arver den pågældende familie det hele. Kusiner og fætre arver dog aldrig iht. Arveloven.

Læs mere herunder, hvis du vil vide, hvorfor du bør oprette et testamente.

 

arvens_fordeling

Du sidder i uskiftet bo.

Såfremt du sidder i uskiftet bo efter din ægtefælle, vil arven efter dig blive fordelt med halvdelen til din ægtefælles børn og halvdelen til dine børn. Og du kan via testamente kun bestemme over den del af arven, der falder i arv efter dig.

Typisk er det halvdelen af hele delingsformuen – og eventuelt dit særeje, som I har oprettet via en ægtepagt eller, som du har via særeje fra arv fra dine forældre.

Hvis du har oprettet et testamente sammen med din ægtefælle, kan du risikere, at du ikke kan bestemme over arven efter dig overhovedet. Det kommer an på, om der er taget højde for dette i jeres fælles testamente.

Det er derfor vigtigt at få rådgivning, når man opretter et testamente.

Tilbage til toppen

Du har arvet din ægtefælle som enearving.

Hvis din ægtefælle ikke havde børn, har du arvet din ægtefælle som eneste arving.

Hvis du har børn, vil al arv efter dig således tilfalde dine børn.

Men hvis hverken du eller din ægtefælle har efterladt sig livsarvinger, vil boet bliver fordelt med halvdelen til din familie og halvdelen til din ægtefælles familie ud fra figuren med arvens fordeling her på siden. Dette kan blive et ret omfattende bo, hvorfor det er en god idé og en hjælp til dine pårørende, hvis du opretter et testamente.

Du har mulighed for nu at oprette et testamente til fordel for din egen familie. Dog kan der være en begrænset testationskompetence, hvis du har oprettet testamente med din ægtefælle og der ikke er taget højde for længstlevendes mulighed for at ændre i testamentet.

Tilbage til toppen

Du har arvet via reglerne om ægtefælleudlæg.

En ægtefælles ret til suppleringsarv, jf. Arvelovens § 11, stk. 2 bestemmer således, at en ægtefælle har ret til en mindste på kroner 870.000,00 (2024-niveau). Og hvis man efterlader sig under det beløb, så kan man som ægtefælle udtage hele boet – uanset, om der er oprettet testamente eller ej.

Hvis man har arvet sin ægtefælle iht. Arvelovens § 11. stk. 2, så vil arven efter dig som længstlevende blive fordelt med halvdelen til din familie og halvdelen til din ægtefælles familie.

Dette kan undgås, hvis der bliver oprettet testamente. Du kan frit oprette et testamente, hvis du ikke allerede har oprettet et med din ægtefælle, der begrænser din testationskompetence.

Læs mere om ægtefælleudlæg her

Tilbage til toppen

Du har arvet din samlever

Hvis du har arvet din samlever, så kan det kun være via et testamente, idet samlevende ikke har automatisk arveret efter hinanden.

Hvis din samlever har begunstiget dig i et testamentet oprettet af samleveren alene, er du fritstillet til at kunne bestemme over arven efter dig i et testamente.

Hvis I derimod har oprettet et udvidet samlevertestamente, så kan du ikke ændre i testamentet, men mindre der er taget højde herfor i testamentet.

Dette kaldes begrænset testationskompetence og begrænser således over din mulighed for at ændre i et fælles testamente. Det begrænser dig dog ikke i din brug af arven efter din samlever.

Hvis din samlever havde børn og skal arve dig som længstlevende, så skal du være opmærksom på, at din samlevers børn muligvis skal betale en høj bo- og tillægsboafgift. Du kan læse mere om boafgift her.

Tilbage til toppen

Særeje til børn

Flere og flere opretter særeje til deres børn.

De bestemmer i et testamente, at alt det, som deres børn skal arve, skal være deres særeje.

Der er flere former for særejer og det kræver en grundig rådgivning i den særejeform, som man vælger.

Du kan dog læse mere om særeje her.

Hvis I vil gøre (hele) arven efter jer til jeres børns særeje, så skal I oprette et testamente – og helst sammen.

Tilbage til toppen

Uden børn - bo- og tillægsboafgift.

Hvis du ikke har nogen børn og ikke er gift, så vil dine forældre arve dig.

Hvis de ikke er i live, så vil dine søskende arve dig. Søskende skal betale en ret høj bo- og tillægsboafgift. De skal nemlig først betale 15% i boafgift og herefter 25% i tillægsboafgift. Det bliver op til 36,25% i arveafgift – idet der dog skal tages højde for bundfradraget i boet efter dig. Du kan læse mere om boafgift her.

Tillægsboafgiften til søskende bortfalder dog pr. 1. januar 2027.

Alle andre – niecer, nevøer, venner, samlevers børn mm. skal dog fortsat betale en tillægsboafgift efter den 1. januar 2027.

Du kan dog reducere bo- og tillægsboafgiften betydeligt, hvis du indsætter en velgørende organisation i dit testamente. Det kræver, at det er opsat korrekt, så dine arvinger ikke bliver snydt, hvis lovningen eller din formue ændrer sig.

Tilbage til toppen

Bliv ringet op.

Har du nogle spørgsmål? Så udfyld nedenstående formular – så ringer vi dig op.

Mette Kjølby
Du kan også ringe til Mette Kjølby
TLF: 63 18 99 94