Testamente for ugifte samlevende.
Den 1. januar 2008 blev såvel Arveloven som Forsikringsaftaleloven ændret til samleverens fordel.
Mens en samlever automatisk bliver anset for at være “nærmeste pårørende” i forsikringer og pensioner, der er oprettet efter den 1. januar 2008, forholder det sig meget anderledes med Arveloven.
Man arver aldrig hinanden automatisk, hvis man ikke er gift – uanset hvor mange år, man har boet sammen og uanset, om man har børn sammen eller ej.
Det er derfor yderst vigtigt at oprette et testamente – og at oprette det korrekt.
Læs mere herunder, hvad er er vigtigt at tage stilling til rent arvemæssigt, hvis man ikke er gift.
Læs mere om forskellen på at være ugifte og ægtefæller - og hvad du skal være særligt opmærksom på.
Samlevende uden børn
Samlevende uden børn bør oprette et testamente – ikke kun for at arve hinanden, men også for at sikre arvens fordeling efter længstlevende.
Uden et testamente bliver arven fordelt således:
- Længstlevende arver ikke førstafdøde.
- Arven efter længstlevende bliver fordelt med halvdelen til længstlevendes familie og halvdelen til førstafdøde.
- Længstlevende kan selv – hvis der ikke er oprettet et gensidigt testamente – tilgodese sin egen familie uden hensyntagen til førstafdødes familie.
I skal oprette et testamente, hvis:
- I ønsker at arve hinanden.
- I ønsker at have styr på arvens fordeling efter førstafdøde, så begge familier bliver tilgodeset.
- I ønsker, at jeres arvinger skal spare bo- og tillægsboafgift.
Ugifte samlevende med børn
Det er en overraskelse for mange, at retsvirkningerne for ugifte er de samme, om man har fælles og/eller særbørn.
Man arver ikke hinanden, hvis man ikke er gift. Dvs., at afdødes børn arver alt det, der står i afdødes navn.
Uanset, om man er førstafdøde eller længstlevende.
I skal oprette et testamente for at sikre hinanden og for at sikre, at jeres børn ikke bliver urimeligt stillet i forhold til længstlevende og også længstlevendes børn.
Uskiftet bo
Reglerne i Arvelovens § 17 beskriver reglerne om uskiftet bo.
Reglerne omfatter alene ægtefæller, og er således ikke gældende for ugifte samlevende.
Såfremt man er ugifte samlevende, så kan man altså ikke sidde i uskiftet bo.
Heller ikke, selvom førstafdødes børn giver samtykke hertil.
Hvis man vil benytte sig af reglerne om uskiftet bo, så kræver det, at man indgår ægteskab som mininum.
Arvelod og suppleringsarv
Som angivet flere steder, så arver man ikke hinanden som ugifte samlevende, med mindre man har oprettet et testamente.
Med et testamente kan man sikre sig, at man som længstlevende arver op til 7/8 af hele førstafdødes bo, hvis der er børn – eller det hele, hvis førstafdøde ikke efterlod sig børn.
Dette kræver et udvidet samlever testamente og, at du på tidspunktet for førstafdødes død har boets sammen med førstafdøde i mindst 2 år.
Ellers kan du alene arve 3/4 af arven efter førstafdøde.
Med et udvidet samlevertestamente har du endvidere krav på suppleringsarv efter førstafdøde. Det svarer til en ægtefælles “mindstearv”, der ligger til grund for en ægtefælles mulighed for ægtefælleudlæg.
Boafgift og tillægsboafgift.
Reglerne om boafgift finder man ikke overraskende i Boafgiftsloven.
Ægtefæller skal som de eneste arvinger ikke betale hverken bo- eller tillægsboafgift.
Alle andre – herunder ugifte samlevende – skal betale 15% i boafgift.
Mange er dog ikke klar over, at ugifte samlevende skal betale yderligere 25% i boafgift, hvis de på tidspunktet for førstafdødes død ikke har boet sammen i mere end 2 år.
Dette kan blive en dyr afgift for længstlevende, hvorfor det anbefales at sætte sig godt ind i tingene, før man opretter et testamente til hinanden uden at vurdere retsvirkningerne først.
Læs mere om boafgift her.
ATP og forsikringer
Siden 1. januar 2008 bliver ugifte samlevende efter et samliv på 2 år betragtet som “nærmeste pårørende” i pensioner og forsikringer, der er oprettet efter 1. januar 2008.
Hvis du ikke ønsker, at din samlever skal modtage dine pensioner og forsikringer men i stedet dine børn, så skal du begunstige dine børn via en begunstigelsesklausul hos forsikrings- eller pensionsselskaberne.
Du skal endvidere være opmærksom på, at din samlever efter to år samliv har ret til et engangsbeløb fra ATP på kroner 75.000,00 (2024-niveau), hvis du går bort. Men dette sker kun, hvis I har registreret jeres samliv hos ATP.
I kan læse mere hos ATP her.
Særeje til børn
Flere og flere opretter særeje til deres børn.
De bestemmer i et testamente, at alt det, som deres børn skal arve, skal være deres særeje.
Der er flere former for særejer og det kræver en grundig rådgivning i den særejeform, som man vælger.
I kan dog læse mere om særeje her.
Hvis I vil gøre (hele) arven efter jer til jeres børns særeje, så skal I oprette et testamente – og helst sammen.
Testamenters gyldighed
Et testamente skal for at være gyldigt være underskrevet for en notar eller to vitterlighedsvidner.
Hos Kjølby Juristen anbefaler vi altid, at der bliver oprettet et notartestamente.
Et notartestamente er ikke mere gyldigt end et vidnetestamente. Men det kan ikke blive væk. Notaren har altid en ekstra kopi, og det bliver indberettet til Centralarkivet for testamenter, at I har oprettet et testamentet.
Ved dødsfald vil man således blive gjort opmærksom på, at I har oprettet testamente.
Bliv ringet op.
Har du nogle spørgsmål? Så udfyld nedenstående formular – så ringer vi dig op.

TLF: 63 18 99 94