Hvad er særeje?
For at få en fyldestgørende forståelse af begrebet “særeje,” er det nødvendigt først at have indsigt i begrebet “delingsformue.” Reglerne for delingsformue er fastsat i § 5 i Lov om ægtefællers økonomiske forhold, som præciserer, at ægtefællers samlede formue skal deles ligeligt i tilfælde af separation eller skilsmisse.
Endvidere skal ægtefællernes aktiver indgå i delingsformuen ved dødsfald, hvilket betyder, at særeje ikke kun har relevans ved separation og skilsmisse, men også i forbindelse med dødsfald.
Man kan derfor sige, at særeje er det modsatte af delingsformue. Oprettelse af særeje har således alene en retsvirkning overfor ægtefæller og ikke ugifte samlevende. Ugifte samlevende har “automatisk” særeje i deres forhold, idet de ikke har delingsformue som ægtefæller.
Ægtepagt
Ægtefæller har mulighed for at fravige reglerne om delingsformue ved at indgå en ægtepagt, der indeholder en aftale om særeje. Det er udelukkende via en ægtepagt, at ægtefæller kan fastlægge vilkårene for fordeling af boet i tilfælde af separation, skilsmisse og dødsfald. Uden en ægtepagt vil delingsformueprincippet være gældende, og formuen vil således blive delt ligeligt mellem parterne.
Tredjemandsbestemt særeje
En tredjepart, der står uden for ægteskabet, kan også pålægge, at der skal være særeje i ægteskabet. Dette kan realiseres ved at oprette et gavebrev med tilhørende særeje eller ved at oprette et testamente, hvorved arvingernes arv gøres til særeje. Desuden er det muligt via begunstigelsesbestemmelser i pensions- og forsikringsordninger at sikre, at udbetalinger herfra bliver særeje for den eller de begunstigede.
To grundlæggende særejeformer
Der eksisterer to grundlæggende former for særeje: skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Hver af disse særejeformer har forskellige juridiske konsekvenser og bør vælges med omhu, afhængig af ægtefællernes individuelle situation og ønsker.
Skilsmissesæreje
Skilsmissesæreje indebærer, at det angivne særeje ikke skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse. Det er dog vigtigt at bemærke, at særejet ved dødsfald – uanset hvilken ægtefælle, der afgår ved døden først – indgår i fællesboet og deles efter de gældende arveregler, medmindre dette er undtaget i forbindelse med oprettelsen af særejet.
Fuldstændigt særeje
Ved fuldstændigt særeje er særejet gældende både ved skilsmisse og dødsfald. Det fuldstændige særeje skal således ikke deles med ægtefællens børn. Dog medfører fuldstændigt særeje den ulempe, at længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo med det fuldstændige særeje, hvilket kan have væsentlige økonomiske konsekvenser.
Kombinationssæreje
En udbredt og ofte anvendt form for særeje er kombinationssærejet, særligt populært i sammenbragte familier med “dine, mine og vores børn.” Kombinationssæreje er en sammensætning af de to særejeformer “fuldstændigt særeje” og “skilsmissesæreje” og sikrer begge ægtefæller særeje i tilfælde af separation og skilsmisse. Den mest betydelige juridiske effekt af kombinationssæreje er, at den længstlevende ægtefælle kan udtage sit eget særeje uden om en bodeling ved den anden ægtefælles død. På denne måde undgår længstlevende at skulle dele sit særeje med den afdøde ægtefælles eventuelle særbørn. Derudover kan længstlevende vælge at sidde i uskiftet bo med afdødes ophævede særeje, hvilket kan optimere den økonomiske situation i forhold til afdødes særbørn ved en eventuel deling af boet.
Aftrapningssæreje og brøkdelssæreje
Brøkdelssæreje er ikke en særskilt særejeform, men derimod en måde at opdele eller løbende ophæve en af de to grundlæggende særejeformer: skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Brøkdelssæreje refererer således til, at kun en andel af et specifikt aktiv eller en del af delingsformuen gøres til særeje. Det er muligt at aftale, at en brøkdel af en ægtefælles formue eller fast ejendom skal være brøkdelssæreje.
Aftrapningssæreje er særeje, der gradvist nedtrappes over tid. Denne model anvendes ofte, når ægtefæller lige er blevet gift, og den ene part flytter ind i den anden parts ejendom. Aftrapningssærejet kan således sikre, at den ægtefælle, der ikke ejer ejendommen, gradvist får en andel af friværdien, som dermed overgår til delingsformuen.
Få altid rådgivning
Hos Kjølby Juristen udarbejder vi aldrig særeje for kunder uden grundig rådgivning. Retsvirkningerne af særejeaftaler er omfattende, og ovenstående gennemgang er blot en kortfattet introduktion til de grundlæggende aspekter af særeje. Oprettelse af særeje bør ske med stor omtanke og med udgangspunkt i den enkelte families specifikke behov og ønsker.
