Selvom man er gift, kan et testamente være nødvendigt. Det giver jer mulighed for at sikre længstlevende, tage hensyn til både fælles og særbørn og fordele arven på en måde, der skaber tryghed og klarhed – både for jer selv og for jeres efterladte.
Som enlig bestemmer arveloven automatisk, hvem der arver dig – men det er sjældent i overensstemmelse med dine egne ønsker. Med et testamente kan du sikre, at arven fordeles, som du vil, og samtidig reducere boafgifter og gøre det lettere for dine efterladte.
Ugifte samlevende arver ikke hinanden automatisk. Et testamente er nødvendigt for at sikre hinanden økonomisk, bevare retten til bolig og undgå uønsket arvefordeling. Det gælder uanset, om man har børn sammen eller ej. Et korrekt udformet testamente skaber tryghed for både længstlevende og arvinger.
Gratis foredrag om testamente og arv kan virke trygge og informative – men kan ende med at koste dyrt. Mange bliver talt ind i en måske unødvendig pakkeløsning, ofte uden at kende deres faktiske behov. Undersøg, hvad du siger ja til, og tag dig altid tid til at overveje beslutningen.
Mange tror fejlagtigt, at fællesbørn skal give samtykke ved uskiftet bo, men ifølge arveretten er det ikke nødvendigt. Den efterlevende ægtefælle har automatisk ret til at sidde i uskiftet bo. Kendskab til reglerne sparer tid, misforståelser og unødig administration i en allerede svær tid.
Ændringen af Arveloven i 2008 styrkede ægtefællens rettigheder markant. Børnenes arv blev reduceret, mens ægtefællens økonomiske beskyttelse blev forbedret. Derudover blev ægtefællens suppleringsarv forhøjet. Det anbefales stadig at oprette et testamente for at sikre længstlevende bedst muligt og kontrollere arvens fordeling.
Boafgiften er en arveafgift beregnet ud fra boets nettoformue med et bundfradrag per afdød (kr. 333.100,00 i 2024). Arvinger betaler 15% i boafgift over fradraget, mens ikke-nære arvinger pålægges en yderligere tillægsboafgift på 25%. Velgørende organisationer kan hjælpe med at reducere afgiften gennem testamente.
Hvis den samlede formue er under 870.000 kr. (2024-niveau), kan længstlevende ægtefælle overtage hele boet som ægtefælleudlæg, uden hensyn til testamente eller ægtepagt. Dette indebærer, at ægtefællen overtager alle aktiver, men også hæfter for førstafdødes gæld. Juridisk rådgivning anbefales.
Længstlevende ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn uden deres samtykke. Ved særbørn kræves samtykke. Uskiftet bo forudsætter delingsformue, forsvarlig økonomi og opfyldelse af forpligtelser. Fuldt særeje udelukker uskiftet bo, og gæld eller økonomiske risici kan forhindre det.
Ægtefæller kan fravige delingsformueprincippet ved at oprette en ægtepagt, der fastsætter særeje. Særeje kan også pålægges af tredjepart via gavebrev eller testamente. Vælg særejeform omhyggeligt baseret på individuelle behov, som f.eks. skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.
