Vi er jo gift…

Ændringen af Arveloven i 2008 styrkede ægtefællens rettigheder markant. Børnenes arv blev reduceret, mens ægtefællens økonomiske beskyttelse blev forbedret. Derudover blev ægtefællens suppleringsarv forhøjet. Det anbefales stadig at oprette et testamente for at sikre længstlevende bedst muligt og kontrollere arvens fordeling.

Læs mere »

Hvor stor er boafgiften?

Boafgiften er en arveafgift beregnet ud fra boets nettoformue med et bundfradrag per afdød (kr. 333.100,00 i 2024). Arvinger betaler 15% i boafgift over fradraget, mens ikke-nære arvinger pålægges en yderligere tillægsboafgift på 25%. Velgørende organisationer kan hjælpe med at reducere afgiften gennem testamente.

Læs mere »

Ægtefællens mindstearv

Hvis den samlede formue er under 870.000 kr. (2024-niveau), kan længstlevende ægtefælle overtage hele boet som ægtefælleudlæg, uden hensyn til testamente eller ægtepagt. Dette indebærer, at ægtefællen overtager alle aktiver, men også hæfter for førstafdødes gæld. Juridisk rådgivning anbefales.

Læs mere »

Hvem kan sidde i uskiftet bo?

Længstlevende ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn uden deres samtykke. Ved særbørn kræves samtykke. Uskiftet bo forudsætter delingsformue, forsvarlig økonomi og opfyldelse af forpligtelser. Fuldt særeje udelukker uskiftet bo, og gæld eller økonomiske risici kan forhindre det.

Læs mere »

Hvad er særeje?

Ægtefæller kan fravige delingsformueprincippet ved at oprette en ægtepagt, der fastsætter særeje. Særeje kan også pålægges af tredjepart via gavebrev eller testamente. Vælg særejeform omhyggeligt baseret på individuelle behov, som f.eks. skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.

Læs mere »

Fandt du ikke, hvad du ledte efter?

Søg igen eller ring til os på 63189994.