KJØLBY JURISTEN – RÅDGIVNING I ØJENHØJDE

Kjølby Juristen blev opstartet af Mette Kjølby i år 2004 i lejede lokaler i Tigergården i Odense.

I 2007 købte Mette Kjølby butikken på Store Glasvej 51, 5000 Odense C – og der har vi fortsat vores butik.

I 2014 ansatte Mette Kjølby sin mand John Ulsted Olesen som assistent, og han kan i år fejre 10 års jubilæum.

Både Mette og John sætter en ære i at skabe en indbydende og afslappet atmosfære, hvor vores kunder føler sig velkommen og trygge fra det øjeblik, de træder ind ad døren. Vi lægger vægt på personlig indlevelse og en professionel tilgang til vores arbejde, hvilket afspejles i vores arbejde. 

Mette Kjølby

MEDARBEJDERE

METTE KJØLBY, CAND. JUR.

Ejer, cand. jur.
mette@juristfyn.dk

Mette Kjølby er uddannet jurist ved Københavns Universitet i 2003. Hun har siden år 2000 arbejdet på advokatkontorer såvel som juridisk rådgiver som sekretær, idet Mette Kjølby endvidere er uddannet advokatsekretær. I 2004 startede hun som selvstændig indehaver af Kjølby Juristen ApS.

Mette Kjølby er husets jurist og varetager den juridiske del af din sag fra start til slut. Hendes kerneområder er således juridisk bistand inden for dødsbobehandling, testamenter og fremtidsfuldmagter, bolighandel, herunder køberrådgivning, samt tinglysning af servitutter og skøder samt generel sælgerberigtigelse.

 

John Olesen
JOHN ULSTED OLESEN, ASSISTENT.

John Ulsted Olesen er uddannet sælger og  startede hos Kjølby Juristen ApS i juli 2014, hvor han primært beskæftiger sig med tinglysning af skøder, bogføring, generel sagsbehandling, telefonpasning med videre.

John sidder i receptionen og er den første person, du møder i butikken. Han tager altid godt imod kunderne, så de føler sig godt behandlet.