Læs mere...

Hos Kjølby Juristen beskæftiger vi os dagligt med køberrådgivning, tinglysning, dødsbobehandling, testamente, særeje, fremtidsfuldmagter og meget mere.

Læs mere herunder for at få svar på dine spørgsmål indenfor den juridiske verden. Siden bliver løbende opdateret.

Hvis du har flere spørgsmål, så ring eller skriv til os.

Rådgivning til faste lave priser

Nye regler om boafgift fra 2027

Fra 2027 ændres reglerne om boafgift. Bundfradraget stiger og søskende slipper for tillægsboafgiften. Det betyder, at der i mange boer skal betales mindre i boafgift, og at mere af arven går til arvingerne.

Læs mere »

Privat skifte eller bobestyrer?

Privat skifte af dødsbo giver arvingerne kontrol over fordelingen af arven uden involvering af en autoriseret bobestyrer. Et bobestyrerbo kan være en dyr og tidskrævende proces, hvor arvingerne mister bestemmelsesret, da bobestyreren træffer alle vigtige beslutninger. Derfor bør bobestyrerbo undgås, medmindre skifteretten kræver det.

Læs mere »

Hvad er et boudlæg?

Boudlæg kan anvendes, hvis boets aktiver efter fradrag af relevante udgifter og gæld ikke overstiger 55.000 kr. pr. 1. januar 2026. Det sker til afdødes nærmeste pårørende eller den, der betaler begravelsen. Modtageren hæfter ikke for boets gæld, men skal dække begravelsesomkostningerne.

Læs mere »

Har du lige mistet?

Ved dødsfald kontakter skifteretten automatisk boets anmelder via e-Boks. Skifteretten yder ikke rådgivning om arveret eller hjælp til udarbejdelse af åbningsstatus og boopgørelser. Disse opgaver påhviler arvingerne selv. Kjølby Juristen kan tilbyde bistand, så sagsbehandling, skatteberegning og dokumentation håndteres korrekt og effektivt.

Læs mere »

Hvor stor er boafgiften?

Boafgiften er en arveafgift beregnet ud fra boets nettoformue med et bundfradrag per afdød (kr. 392.300 i 2026). Arvinger betaler 15% i boafgift over fradraget, mens ikke-nære arvinger pålægges en yderligere tillægsboafgift på 25%. Velgørende organisationer kan hjælpe med at reducere afgiften gennem testamente.

Læs mere »

Ægtefællens mindstearv

Hvis den samlede formue er under 950.000 kr. (2026-niveau), kan længstlevende ægtefælle overtage hele boet som ægtefælleudlæg, uden hensyn til testamente eller ægtepagt. Dette indebærer, at ægtefællen overtager alle aktiver, men også hæfter for førstafdødes gæld. Juridisk rådgivning anbefales.

Læs mere »

Nye regler om boafgift fra 2027

Fra 2027 ændres reglerne om boafgift. Bundfradraget stiger og søskende slipper for tillægsboafgiften. Det betyder, at der i mange boer skal betales mindre i boafgift, og at mere af arven går til arvingerne.

Læs mere »

Arvelovens sikring af ægtefæller

Et testamente kan have stor betydning for ægtefæller – også selv om man efter arveloven allerede arver hinanden.

Med et testamente kan man blandt andet sikre længstlevende bedst muligt, sikre børnene, bestemme hvordan arven skal fordeles efter længstlevendes død, gøre arv til særeje for arvingerne og i nogle tilfælde begrænse boafgiften.

Læs mere »

Ægtefæller vs. ugifte samlevende

Hvad er den arveretlige forskel? Mange tror, at man efter mange års samliv automatisk får de samme juridiske rettigheder som ægtefæller. Det gør man ikke. Der er væsentlige forskelle på at være gift og at være ugift samlevende – blandt andet når det gælder arv, uskiftet bo, boafgift og muligheden

Læs mere »

Hvem arver dig?

Som enlig bestemmer arveloven automatisk, hvem der arver dig – men det er sjældent i overensstemmelse med dine egne ønsker. Med et testamente kan du sikre, at arven fordeles, som du vil, og samtidig reducere boafgifter og gøre det lettere for dine efterladte.

Læs mere »

Arver ugifte samlevende automatisk hinanden?

Ugifte samlevende arver ikke hinanden automatisk. Et testamente er nødvendigt for at sikre hinanden økonomisk, bevare retten til bolig og undgå uønsket arvefordeling. Det gælder uanset, om man har børn sammen eller ej. Et korrekt udformet testamente skaber tryghed for både længstlevende og arvinger.

Læs mere »

Hvor stor er boafgiften?

Boafgiften er en arveafgift beregnet ud fra boets nettoformue med et bundfradrag per afdød (kr. 392.300 i 2026). Arvinger betaler 15% i boafgift over fradraget, mens ikke-nære arvinger pålægges en yderligere tillægsboafgift på 25%. Velgørende organisationer kan hjælpe med at reducere afgiften gennem testamente.

Læs mere »

Mere om fremtidsfuldmagter

Hvem skal med til notaren? Kan du vælge flere fuldmægtige, og skal de informeres? Læs om de praktiske spørgsmål, der ofte opstår før og efter oprettelsen af en fremtidsfuldmagt.

Læs mere »

Ny attest til pårørende

Ny attestordning trådt i kraft pr. 1. juli 2025 Folketinget har vedtaget en ændring af værgemålsloven, som indebærer, at nære pårørende fra den 1. juli 2025 kan få en særlig attest fra Familieretshuset. Attesten giver den pårørende adgang til at hjælpe en nærtstående person med visse personlige anliggender og løbende

Læs mere »

Mere om fremtidsfuldmagter

Hvem skal med til notaren? Kan du vælge flere fuldmægtige, og skal de informeres? Læs om de praktiske spørgsmål, der ofte opstår før og efter oprettelsen af en fremtidsfuldmagt.

Læs mere »

Ny attest til pårørende

Ny attestordning trådt i kraft pr. 1. juli 2025 Folketinget har vedtaget en ændring af værgemålsloven, som indebærer, at nære pårørende fra den 1. juli 2025 kan få en særlig attest fra Familieretshuset. Attesten giver den pårørende adgang til at hjælpe en nærtstående person med visse personlige anliggender og løbende

Læs mere »

Ægtefællens mindstearv

Hvis den samlede formue er under 950.000 kr. (2026-niveau), kan længstlevende ægtefælle overtage hele boet som ægtefælleudlæg, uden hensyn til testamente eller ægtepagt. Dette indebærer, at ægtefællen overtager alle aktiver, men også hæfter for førstafdødes gæld. Juridisk rådgivning anbefales.

Læs mere »

Hvem kan sidde i uskiftet bo?

Længstlevende ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn uden deres samtykke. Ved særbørn kræves samtykke. Uskiftet bo forudsætter delingsformue, forsvarlig økonomi og opfyldelse af forpligtelser. Fuldt særeje udelukker uskiftet bo, og gæld eller økonomiske risici kan forhindre det.

Læs mere »

Hvad er særeje?

Ægtefæller kan fravige delingsformueprincippet ved at oprette en ægtepagt, der fastsætter særeje. Særeje kan også pålægges af tredjepart via gavebrev eller testamente. Vælg særejeform omhyggeligt baseret på individuelle behov, som f.eks. skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.

Læs mere »

Formidlingsaftale og salgsbudget

Overvejer du at sælge bolig? Få overblik over dine rettigheder i en formidlingsaftale, hvad ejendomsmægleren må kræve betaling for, og hvordan du kan komme ud af aftalen igen. Undgå unødige omkostninger og få styr på salgsbudget, fortrydelsesret og berigtigelse.

Læs mere »

Hvem laver skødet?

På Fyn er det ofte ejendomsmægleren, der står for udarbejdelsen af skødet. Det er dog ikke et krav, at mægleren berigtiger handlen. Du kan frit vælge, hvem der skal stå for skøde, tinglysning og refusionsopgørelse.

Kjølby Juristen tilbyder berigtigelse af ejendomshandler til en fast pris.

Læs mere »

Hvad er tinglysning?

Tinglysning af skøde, servitut, vedtægter og skifteretsattest sikrer, at ejendomshandler og overførsler bliver juridisk registreret og offentligt synlige. Dette beskytter ejerskab, gør rettigheder og pligter bindende, og skaber klarhed mellem alle parter. Tinglysning er afgørende for en sikker, gennemsigtig ejendomsoverførsel og for at undgå fremtidige konflikter.

Læs mere »

Hvorfor et rådgiverforbehold?

Et rådgiverforbehold giver dig mulighed for at få købsaftalen og handlens dokumenter gennemgået af din rådgiver, inden du bliver endeligt bundet af boligkøbet. Rådgiveren kan stille spørgsmål, kræve vilkår ændret og i sidste ende fraråde eller undlade at godkende handlen.

Læs mere »

Hvem laver skødet?

På Fyn er det ofte ejendomsmægleren, der står for udarbejdelsen af skødet. Det er dog ikke et krav, at mægleren berigtiger handlen. Du kan frit vælge, hvem der skal stå for skøde, tinglysning og refusionsopgørelse.

Kjølby Juristen tilbyder berigtigelse af ejendomshandler til en fast pris.

Læs mere »

Hvorfor et rådgiverforbehold?

Et rådgiverforbehold giver dig mulighed for at få købsaftalen og handlens dokumenter gennemgået af din rådgiver, inden du bliver endeligt bundet af boligkøbet. Rådgiveren kan stille spørgsmål, kræve vilkår ændret og i sidste ende fraråde eller undlade at godkende handlen.

Læs mere »

Formidlingsaftale og salgsbudget

Overvejer du at sælge bolig? Få overblik over dine rettigheder i en formidlingsaftale, hvad ejendomsmægleren må kræve betaling for, og hvordan du kan komme ud af aftalen igen. Undgå unødige omkostninger og få styr på salgsbudget, fortrydelsesret og berigtigelse.

Læs mere »

Hvem laver skødet?

På Fyn er det ofte ejendomsmægleren, der står for udarbejdelsen af skødet. Det er dog ikke et krav, at mægleren berigtiger handlen. Du kan frit vælge, hvem der skal stå for skøde, tinglysning og refusionsopgørelse.

Kjølby Juristen tilbyder berigtigelse af ejendomshandler til en fast pris.

Læs mere »

Hvad er tinglysning?

Tinglysning af skøde, servitut, vedtægter og skifteretsattest sikrer, at ejendomshandler og overførsler bliver juridisk registreret og offentligt synlige. Dette beskytter ejerskab, gør rettigheder og pligter bindende, og skaber klarhed mellem alle parter. Tinglysning er afgørende for en sikker, gennemsigtig ejendomsoverførsel og for at undgå fremtidige konflikter.

Læs mere »

Bliv ringet op.

Har du nogle spørgsmål? Så udfyld nedenstående formular – så ringer vi dig op.

Mette Kjølby
Du kan også ringe til Mette Kjølby
TLF: 63 18 99 94