Når man skal købe eller sælge en ejendom, er der mange juridiske aspekter, der skal være på plads for at sikre en gnidningsfri handel. Et af de vigtigste dokumenter i denne proces er skødet, som overdrager ejendomsretten fra sælger til køber. Men hvem laver egentlig skødet? På Fyn er det oftest ejendomsmægleren, der står for at udarbejde skødet for sælger – men flere steder på Sydfyn er det fortsat købers rådgiver, der forestår berigtigelsen.
Hvis du vælger ejendomsmægleren til at lave skødet, er det dog ikke nødvendigvis den billigste løsning. Det er heller ikke en obligatorisk “del af pakken”, når du sælger hus via en ejendomsmægler.
Hos Kjølby Juristen kan vi tilbyde en mere økonomisk løsning for sælgerberigtigelsen – og samtidig sikre, at alle juridiske forhold er i orden.
Hvad betyder sælgerberigtigelse?
Sælgerberigtigelse er en betegnelse for den juridiske proces, hvor sælger sørger for at oprette og tinglyse skødet, så ejendommen formelt overdrages til køber og alle mellemværender mellem parterne er afregnet. Det er en vigtig del af ejendomshandlen, da det sikrer, at køberen juridisk set bliver den retmæssige ejer af ejendommen. Processen omfatter blandt andet at udfærdige selve skødet, sørge for eventuel aflysning af eksisterende pantehæftelser og at sikre, at handlen er korrekt tinglyst. Det er altså et centralt element for både sælger og køber, at sælgerberigtigelsen udføres korrekt og omhyggeligt.
Hvad er en refusionsopgørelse?
Refusionsopgørelsen er en anden vigtig del af ejendomshandlen. Den bruges til at opgøre, hvilke udgifter der er betalt af sælger, men som køber skal dække fra overtagelsesdagen. Det kan dreje sig om ejendomsbidrag, antennebidrag, grundejerforenings- og ejerforeningsbidrag, fællesudgifter, renovation og andre faste udgifter. Formålet med refusionsopgørelsen er at sikre, at begge parter betaler de udgifter, de juridisk er forpligtet til, for den periode de ejer ejendommen. Hos Kjølby Juristen sørger vi for, at refusionsopgørelsen udarbejdes nøjagtigt, så både køber og sælger kan føle sig trygge i deres handel.
Hvorfor vælge Kjølby Juristen?
Der er mange gode grunde til at vælge Kjølby Juristen, når det kommer til sælgerberigtigelse. For det første tilbyder vi konkurrencedygtige priser, som ofte er lavere end de salærer, ejendomsmæglerne tager for samme service. Se vores priser for berigtigelse HER.
For det andet får du hos Kjølby Juristen en skræddersyet juridisk service, der er tilpasset dine behov.
Vi har mange års erfaring med ejendomshandler og kender til de juridiske faldgruber, der kan opstå undervejs.
Derfor kan vi give dig den bedste rådgivning og sikre, at din ejendomshandel forløber så smidigt som muligt.
Vi arbejder uafhængigt af ejendomsmæglere, banker og forsikringsselskaber, hvilket betyder, at vi altid har dine interesser for øje.