Vi er jo gift...

…behøver vi så et testamente?

Ændringen af Arveloven pr. 1. januar 2008 har medført væsentlige forbedringer i den juridiske beskyttelse af ægtefæller. Ændringen har betydet en væsentlig reduktion af børns arv efter førstafdøde, mens ægtefællens stilling er blevet styrket.

Før lovændringen havde førstafdødes børn ret til 2/3 af det beløb, som førstafdøde efterlod sig. Deres tvangsarv udgjorde 1/2 af deres legale arv, hvilket svarede til 1/6 af den samlede arv efter førstafdøde. Med ændringen i 2008 blev den legale arv til børnene reduceret til 1/2 af førstafdødes efterladte midler, og tvangsarven udgør nu 1/4 af dette beløb, hvilket svarer til 1/8 af arven efter førstafdøde. Ægtefællens ret til boslod, dvs. halvdelen af den samlede formue, forbliver uændret. En anden væsentlig ændring var forhøjelsen af beløbet for ægtefællens suppleringsarv og ægtefælleudlæg.

Selvom tvangsarven til børnene er væsentligt nedsat med den nye arvelov, så er der altid en grund til at oprette et testamente – også selvom man er gift. Man sikrer ikke kun længstlevende endnu bedre – man sikrer også arvens fordeling efter længstlevende.

Arvens fordeling – ægtefæller uden børn

Ifølge Arvelovens § 9, stk. 2, arver en ægtefælle som udgangspunkt alt efter førstafdøde.

Man skal dog være særligt opmærksom på reglerne om svogerskabsarv, jf. Arvelovens § 15.

Hvis længstlevende ægtefælle har arvet sin ægtefælle som enearving, vil arven efter længstlevende blive fordelt med halvdelen til førstafdødes arvinger og halvdelen til længstlevendes arvinger. Desuden skal længstlevendes arvinger typisk betale både den almindelige boafgift på 15 % og en tillægsboafgift på 25 %.

Fordele ved at oprette et testamente for ægtefæller uden børn.

Selvom ægtefæller uden børn automatisk arver hinanden, kan det stadig være fordelagtigt at oprette et testamente. Et testamente fastlægger, hvordan arven skal fordeles efter længstlevende ægtefælles død. Det kan også sikre, at arvingerne undgår høje bo- og tillægsboafgifter. Med et korrekt oprettet testamente kan man også sikre, at børnene arver så gunstigt som muligt, eksempelvis ved at gøre arven til særeje.

Arvens fordeling – Ægtefæller med fællesbørn.

For ægtefæller med fællesbørn giver arveloven mulighed for, at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo med fællesbørnene uden deres samtykke.

Arven efter længstlevende vil herefter blive fordelt ligeligt mellem alle fællesbørnene.

På trods af denne lovgivning kan det stadig være en fordel at oprette et testamente for at sikre, at længstlevende står bedst muligt, for at sikre børnenes arv i forbindelse med længstlevendes eventuelle indgåelse af nyt ægteskab – og man kan også oprette særeje til sine børn.  

Arvens fordeling – Ægtefæller med særbørn

For ægtefæller med særbørn kræves der samtykke fra særbørnene, før længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Hvis særbørnene ikke giver samtykke, kan længstlevende risikere at skulle udbetale 1/4 af formuen til førstafdødes børn.

Uanset om der gives samtykke eller ej, kan der opstå skævdeling mellem særbørnene, hvilket afhænger af antallet af børn og hvilken ægtefælle der dør først.

Fordelene ved oprettelsen af testamente.

For ægtefæller med særbørn er oprettelsen af et testamente særlig vigtig for at sikre, at længstlevende ægtefælle ikke skal gå fra hus og hjem, samt for at sikre en retfærdig fordeling mellem alle børnene. Et testamente kan også bruges til at udelukke et eller flere særbørn fra arven eller til at gøre arven til særeje.

Ægtefælleudlæg og særeje til børn.

Uanset om der er oprettet et testamente eller ej, gælder reglerne om ægtefælleudlæg altid. Ifølge Arvelovens § 11, stk. 2, har en ægtefælle ret til en minimumsarv på 870.000 kr. (2024-niveau).

Hvis man ønsker at beskytte sine egne børn mod, at de ikke kommer til at arve den længstlevende ægtefælle, er det vigtigt at få dokumenterne på plads.

Flere og flere vælger at oprette særeje for deres børn ved testamente, så arven ikke deles med deres eventuelle ægtefæller ved skilsmisse. Det kræver omhyggelig rådgivning for at vælge den rette særejeform.

Sammenbragte familier og testamente.

For ægtefæller med både fælles- og særbørn kan oprettelsen af et testamente være særligt vigtig for at undgå arveretlige konflikter. I disse tilfælde kan længstlevende ægtefælle kun sidde i uskiftet bo med fællesbørnene uden særbørnenes samtykke, hvilket kan føre til, at fællesbørnene automatisk arver mere end særbørnene.

For at undgå uenighed er det derfor en god idé at oprette et testamente, der sikrer en retfærdig fordeling af arven mellem alle børnene.

Se vores priser på testamenter HER