Hvad er den arveretlige forskel?
Mange tror, at man efter mange års samliv automatisk får de samme juridiske rettigheder som ægtefæller. Det gør man ikke.
Der er væsentlige forskelle på at være gift og at være ugift samlevende – blandt andet når det gælder arv, uskiftet bo, boafgift og muligheden for at sikre hinanden ved testamente.
Her gennemgår vi nogle af de vigtigste forskelle.
Hvem arver?
En af de største forskelle mellem ægtefæller og ugifte samlevende er den automatiske arveret efter arveloven.
Ægtefæller har automatisk arveret efter hinanden.
Hvis afdøde efterlader sig børn, arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen af afdødes formue, mens børnene deler den anden halvdel.
Hvis afdøde ikke efterlader sig børn eller andre livsarvinger, arver ægtefællen hele formuen.
Et testamente kan ændre på fordelingen og eksempelvis sikre længstlevende ægtefælle en større del af arven.
Ugifte samlevende har ingen automatisk arveret efter hinanden – uanset hvor mange år de har boet sammen, og uanset om de har fælles børn.
Uden testamente går arven i stedet til afdødes arvinger efter arveloven, eksempelvis afdødes børn.
Ønsker ugifte samlevende at sikre hinanden ved dødsfald, er det derfor nødvendigt at oprette et testamente.
Uskiftet bo
Uskiftet bo betyder, at længstlevende ægtefælle under visse betingelser kan overtage ægtefællernes fælles formue uden straks at udbetale arv til førstafdødes børn.
Ægtefæller kan som udgangspunkt sidde i uskiftet bo med fællesbørn.
Hvis førstafdøde har særbørn, kræver det deres samtykke.
Uskiftet bo kan have stor betydning for længstlevendes økonomi, fordi arven til børnene først skal udbetales, når det uskiftede bo senere skiftes.
Ugifte samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo.
Ved dødsfald skal afdødes bo derfor skiftes, og afdødes arv fordeles til arvingerne.
Det gælder også, selvom parret har boet sammen i mange år eller har fælles børn.
Hvem ejer formuen efter dødsfaldet?
Der er også stor forskel på længstlevendes rådighed over formuen.
Hvis en ægtefælle overtager boet til uskiftet bo, får længstlevende som udgangspunkt en meget vid adgang til at råde over formuen.
Der gælder dog særlige regler om misbrug af det uskiftede bo, som beskytter førstafdødes arvinger.
Længstlevende kan derfor ikke uden begrænsninger forære store dele af formuen væk eller på anden måde misbruge rådigheden over det uskiftede bo.
En ugift samlever overtager ikke automatisk afdødes formue.
Afdødes formue indgår i dødsboet og fordeles mellem afdødes arvinger efter arveloven og et eventuelt testamente.
Længstlevende beholder naturligvis sin egen formue og sin egen andel af aktiver, som parret ejede sammen.
Hvis længstlevende vil giftes igen.
Sidder længstlevende ægtefælle i uskiftet bo, skal boet som udgangspunkt skiftes, inden længstlevende kan indgå nyt ægteskab.
Det betyder, at førstafdødes arvinger får deres arv udbetalt i forbindelse med skiftet.
For ugifte samlevende findes der ikke et uskiftet bo.
Når dødsboet efter førstafdøde er afsluttet, er der derfor heller ikke et uskiftet bo, som skal skiftes, hvis længstlevende senere ønsker at gifte sig.
Kan længstlevende frit lave testamente?
En længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, kan oprette testamente, men kan ikke ved testamente råde over den del af det uskiftede bo, som ved længstlevendes død skal tilfalde førstafdødes arvinger.
Der er derfor særlige begrænsninger i testationsretten, når man sidder i uskiftet bo.
Når boet efter førstafdøde er skiftet efter en ugift samlevende, råder længstlevende som udgangspunkt over sin egen formue og kan oprette testamente herover inden for arvelovens almindelige regler om blandt andet tvangsarv.
Boafgift – en væsentlig forskel.
Ægtefæller betaler ikke boafgift af arv efter hinanden.
Ugifte samlevende er ikke på samme måde fritaget for boafgift. Opfylder samleveren betingelserne i boafgiftsloven, betales som udgangspunkt 15 % boafgift af arv ud over boets bundfradrag.
Det betyder, at selvom ugifte samlevende sikrer hinanden ved testamente, er den afgiftsmæssige situation ikke den samme som for ægtefæller.
Testamentet er særligt vigtigt for ugifte
For ægtefæller supplerer et testamente den arveret, som allerede følger af loven.
For ugifte samlevende er situationen en anden: Uden testamente arver samleveren som udgangspunkt ingenting.
Visse samlevende kan ved et udvidet samlevertestamente stille hinanden væsentligt bedre og under bestemte betingelser arve hinanden næsten som ægtefæller.
Et testamente giver dog ikke adgang til at sidde i uskiftet bo.
Skal vi hjælpe med dit testamente?
Den rigtige løsning afhænger blandt andet af, om der er fællesbørn, særbørn, fast ejendom og andre større værdier, og hvordan økonomien mellem parterne er indrettet.
Hos Kjølby Juristen rådgiver vi både ægtefæller og ugifte samlevende om arv og testamente.
