Store Glasvej 51, 5000 Odense C

Skøde og berigtigelse

Når du har solgt din bolig, skal handlen berigtiges, og ejerskiftet tinglyses. Vi hjælper med skøde og refusionsopgørelse samt tinglysning af skøder ved privathandler, familieoverdragelser og skilsmisse.

Mette Kjølby
Din lokale jurist
Mette Kjølby

Cand.jur.

 

Du får personlig rådgivning af en erfaren jurist, der tager sig tid til at forstå din situation og hjælper dig sikkert gennem processen.

Hvad er en berigtigelse af ejendomshandel?

Skøde og refusionsopgørelse

Når en ejendom er solgt, skal handlen berigtiges. Berigtigelsen omfatter normalt udarbejdelse og tinglysning af skøde, refusionsopgørelse og den øvrige ekspedition, der er nødvendig for at afslutte handlen.

Har du solgt din bolig gennem en ejendomsmægler, vil berigtigelsen ofte være nævnt som en særskilt ydelse i formidlingsaftalen.

Du kan som udgangspunkt selv vælge, hvem der skal stå for berigtigelsen, medmindre andet allerede er aftalt.

Hos Kjølby Juristen tilbyder vi berigtigelse af ejendomshandler til en fast pris.

Hvad er et skøde?

Skødet er en registrering af ejerforholdet

Et skøde er det dokument, der anvendes til at registrere, hvem der ejer en fast ejendom. Når skødet tinglyses, bliver ejerskiftet registreret i tingbogen.

Skødet indeholder blandt andet oplysninger om ejendommen, køber, sælger og overdragelsessummen.

Et skøde er derimod ikke en aftale om vilkårene for overdragelsen. Disse bør fremgå af en særskilt aftale, eksempelvis en købsaftale eller en overdragelseserklæring.

Vi kan hjælpe med at udarbejde den nødvendige aftale, inden skødet tinglyses.

Alle typer skøder

Skøde ved bolighandel, skilsmisse og familieoverdragelser

Vi hjælper med udarbejdelse og tinglysning af skøder ved alle former for ejendomsoverdragelser.

Det gælder både almindelige bolighandler gennem ejendomsmægler, private ejendomshandler, familieoverdragelser og overdragelser i forbindelse med separation eller skilsmisse.

Vi sørger for udarbejdelse af skødet, indhentelse af de nødvendige underskrifter og anmeldelse til tinglysning.

Hele ekspeditionen foregår digitalt, så du behøver ikke møde op hos os.

Hvad koster det?

Faste priser på skøde og berigtigelse

Vi tilbyder udarbejdelse og tinglysning af skøder samt berigtigelse af ejendomshandler til faste priser.

Et almindeligt skøde koster 4.950 kr. inkl. moms.

Berigtigelse af en ejendomshandel, herunder skøde og refusionsopgørelse, koster 5.950 kr. inkl. moms.

Derudover betales tinglysningsafgift til staten.

Hvis der også skal udarbejdes en særskilt købsaftale, er prisen fastsat ud fra vores standardpriser, som du kan finde her

Personlig rådgivning

Din jurist hele vejen

Mette Kjølby, cand.jur. er din jurist gennem hele forløbet og har mere end 20 års erfaring.

Kjølby Juristen har haft kontor centralt i Odense siden 2004 og vi  lægger vægt på personlig kontakt, stor kundetilfredshed og en uformel omgangstone.

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål

Det afhænger af, hvad køber og sælger har aftalt. Når man sælger vi ejendomshandler, er det typisk sælger, der står for berigtigelsen af ejendomshandlen og køber der betaler hele tinglysningsafgiften. Man er som sælger ikke forpligtet til at lade mægleren stå for tinglysning af skødet. 

Købsaftalen fastlægger vilkårene for ejendomshandlen mellem køber og sælger. Skødet anvendes til at registrere ejerskiftet i tingbogen og erstatter derfor ikke købsaftalen.

Ja. Vi hjælper med tinglysning af skøder, når den ene ægtefælle overtager den fælles bolig. Vi kan også hjælpe med at udarbejde en overdragelseserklæring, hvis der ikke allerede foreligger en aftale. Se mere her

Ja. Vi hjælper med udarbejdelse og tinglysning af skøder ved familieoverdragelser. Hvis der ikke allerede foreligger en skriftlig aftale om overdragelsen, kan vi også hjælpe med at udarbejde den. Læs mere om familieoverdragelser her

Læs mere

Mere om tinglysning og bolighandler

Find flere artikler om tinglysning og bolighandel

Hvad er tinglysning?

Tinglysning af skøde, servitut, vedtægter og skifteretsattest sikrer, at ejendomshandler og overførsler bliver juridisk registreret og offentligt synlige. Dette beskytter

Læs mere

Hvem laver skødet?

På Fyn er det ofte ejendomsmægleren, der står for udarbejdelsen af skødet. Det er dog ikke et krav, at mægleren

Læs mere
på denne side

Indholdsfortegnelse

Kontakt os

Vi hjælper dig videre

Udfyld formularen og oplys os kort, hvad du har brug for hjælp til. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Telefon: 63 18 99 94
Mail: kontakt@juristfyn.dk
Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-12