Selvom Arveloven fra 2008 forbedrer ægtefællers sikkerhed, er et testamente stadig fordelagtigt. Det giver mulighed for at bestemme, hvordan arven fordeles, og kan reducere boafgifter. Testamente sikrer retfærdighed, især i sammenbragte familier, hvor testamente kan forhindre arveretlige konflikter og skabe klarhed for alle parter.
Boafgiften er en arveafgift beregnet ud fra boets nettoformue med et bundfradrag per afdød (kr. 333.100,00 i 2024). Arvinger betaler 15% i boafgift over fradraget, mens ikke-nære arvinger pålægges en yderligere tillægsboafgift på 25%. Velgørende organisationer kan hjælpe med at reducere afgiften gennem testamente.
Hvis den samlede formue er under 870.000 kr. (2024-niveau), kan længstlevende ægtefælle overtage hele boet som ægtefælleudlæg, uden hensyn til testamente eller ægtepagt. Dette indebærer, at ægtefællen overtager alle aktiver, men også hæfter for førstafdødes gæld. Juridisk rådgivning anbefales.
Længstlevende ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn uden deres samtykke. Ved særbørn kræves samtykke. Uskiftet bo forudsætter delingsformue, forsvarlig økonomi og opfyldelse af forpligtelser. Fuldt særeje udelukker uskiftet bo, og gæld eller økonomiske risici kan forhindre det.
Ægtefæller kan fravige delingsformueprincippet ved at oprette en ægtepagt, der fastsætter særeje. Særeje kan også pålægges af tredjepart via gavebrev eller testamente. Vælg særejeform omhyggeligt baseret på individuelle behov, som f.eks. skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.
