Ægtefællens mindstearv

Såfremt den samlede formue, der efterlades, udgør mindre end 870.000 kroner (2024-niveau), kan den længstlevende ægtefælle eventuelt overtage hele boet.

Reglerne om ægtefælleudlæg er baseret på Arvelovens § 11, stk. 2, der fastslår, at den længstlevende ægtefælle kan udtage op til 870.000 kroner (2024-niveau) af ægtefællernes samlede formue. Hvis førstafdøde er afgået ved døden i 2023, er beløbsgrænsen dog 850.000 kroner.

Hvad medregnes i beløbsgrænsen?

Arveloven blev revideret i 2007 og trådte i kraft den 1. januar 2008. Beregningen af, hvilke værdier der medregnes i beløbsgrænsen, blev ligeledes ændret. Under den tidligere arvelov indgik alene ægtefællernes samlede aktiver og længstlevendes fuldstændige særeje i beregningen.

I henhold til den nugældende arvelov medregnes stadig førstafdødes og længstlevendes andel af delingsformuen samt længstlevendes fuldstændige særeje. Som en tilføjelse i den nye arvelov medregnes nu også forsikringssummer og pensionsudbetalinger fra førstafdøde til længstlevende. Beløbsgrænsen i den nye arvelov blev dog også væsentligt forhøjet. Ved udgangen af 2007 var beløbsgrænsen reguleret til 310.000 kroner. Fra 1. januar 2008 blev grænsen hævet til 600.000 kroner, som indeksreguleres årligt og nu udgør 870.000 kroner.

Kan man ændre et uskiftet bo.

Hvis man sidder i uskiftet bo med fælles- og/eller særbørn, kan man til enhver tid anmode om, at boet skal skiftes. Er boet under beløbsgrænsen, kan man skifte fra et uskiftet bo til ægtefælleudlæg uden samtykke fra førstafdødes arvinger.

For at boet kan overgå til ægtefælleudlæg, skal det opfylde de nævnte krav, og beløbsgrænsen er den, der var gældende på dødstidspunktet. Ønsker du at få oplyst, hvad beløbsgrænsen er i dit tilfælde, kan du kontakte os via telefon eller udfylde kontaktformularen på vores hjemmeside.

Afdødes testamente og ægtepagt.

Et ægtefælleudlæg tager ikke hensyn til, om der er oprettet testamente eller ægtepagt. Uanset bestemmelserne i testamentet eller førstafdødes fuldstændige særeje kan den længstlevende ægtefælle udtage hele boet som et ægtefælleudlæg, hvis formuen er under beløbsgrænsen.

Retsvirkningerne af et ægtefælleudlæg.

Når en ægtefælle får udlagt boet som ægtefælleudlæg, overtager ægtefællen samtlige aktiver uden at skulle udbetale arv til førstafdødes børn. Dog hæfter ægtefællen også for førstafdødes gæld, hvorfor det anbefales at søge juridisk rådgivning inden anmodning om ægtefælleudlæg.

Den længstlevende ægtefælle har fuld råderet over boet, og førstafdødes livsarvinger kan ikke anfægte ægtefællens dispositioner over de tidligere fælles midler. Endvidere står det den længstlevende frit for ved testamente at disponere over hele arven, i modsætning til længstlevendes testationskompetence i uskiftede boer, som nævnt nedenfor. Dette gælder dog kun, hvis der ikke er oprettet testamente, der fastlægger arvens fordeling efter længstlevendes død, og at det ikke er muligt at ændre disse bestemmelser.

Skal børnene have besked?

Som i tilfælde af boudlæg har førstafdødes børn ikke krav på at blive underrettet om ægtefælleudlægget. De behøver ikke underskrive nogen dokumenter, og ægtefællen kan således anmode om ægtefælleudlæg uden børnenes accept eller viden.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Kjølby Juristen kan bistå med følgende:

• -Oplysning om beløbsgrænse og regler for ægtefælleudlæg på tidspunktet for førstafdødes død.
• Vurdering af, om boet er egnet til ægtefælleudlæg.
• Rådgivning om retsvirkningerne både på tidspunktet for udlægget og på længere sigt.
• Udarbejdelse af boopgørelse.
• Assistere med at få boet udlagt til ægtefælleudlæg og afsluttet.
• Tinglysning af skifteretsattesten.
• Fortolkning af ægtepagt og testamente.
• Håndtering af praktiske og juridiske forhold, så du kan fokusere på andre nødvendige aspekter i forbindelse med tabet af en pårørende.

Bemærk venligst, at ovenstående oplysninger ikke er udtømmende. Det anbefales altid at konsultere en jurist for fuldstændig rådgivning i forbindelse med dødsbo.

Du kan se vores ydelser og priser HER.