Ægtefællens mindstearv

Ægtefællens mindstearv

Såfremt den samlede formue, der efterlades, udgør mindre end 950.000 kroner (2026-niveau), kan den længstlevende ægtefælle eventuelt overtage hele boet.

Reglerne om ægtefælleudlæg er baseret på Arvelovens § 11, stk. 2, der fastslår, at den længstlevende ægtefælle kan udtage op til 950.000,00 kroner (2026-niveau) af ægtefællernes samlede formue. Hvis førstafdøde er afgået ved døden i 2025 er beløbsgrænsen 910.000,00

Hvad medregnes i beløbsgrænsen?

Arveloven blev revideret i 2007 og trådte i kraft den 1. januar 2008. Beregningen af, hvilke værdier der medregnes i beløbsgrænsen, blev ligeledes ændret. Under den tidligere arvelov indgik alene ægtefællernes samlede aktiver og længstlevendes fuldstændige særeje i beregningen.

I henhold til den nugældende arvelov medregnes stadig førstafdødes og længstlevendes andel af delingsformuen samt længstlevendes fuldstændige særeje. Som en tilføjelse i den nye arvelov medregnes nu også forsikringssummer og pensionsudbetalinger fra førstafdøde til længstlevende. Beløbsgrænsen i den nye arvelov blev dog også væsentligt forhøjet. Ved udgangen af 2007 var beløbsgrænsen reguleret til 310.000 kroner. Fra 1. januar 2008 blev grænsen hævet til 600.000 kroner, som indeksreguleres årligt og i 2026 udgør 950.000,00 kroner.

Kan man ændre et uskiftet bo?

Hvis man sidder i uskiftet bo med fælles- og/eller særbørn, kan man til enhver tid anmode om, at boet skal skiftes. Er boet under beløbsgrænsen for det pågældende år, hvor førstafdøde gik bort, kan man skifte fra et uskiftet bo til ægtefælleudlæg uden samtykke fra førstafdødes arvinger. Find de historiske beløbsgrænser herunder.

Afdødes testamente og ægtepagt

Et ægtefælleudlæg tager ikke hensyn til, om der er oprettet testamente eller ægtepagt. Uanset bestemmelserne i testamentet eller førstafdødes fuldstændige særeje kan den længstlevende ægtefælle udtage hele boet som et ægtefælleudlæg, hvis formuen er under beløbsgrænsen.

Skal børnene have besked?

Som i tilfælde af boudlæg har førstafdødes børn ikke krav på at blive underrettet om ægtefælleudlægget. De behøver ikke underskrive nogen dokumenter, og ægtefællen kan således anmode om ægtefælleudlæg uden børnenes accept eller viden.

Retsvirkningerne af et ægtefælleudlæg

Når en ægtefælle får udlagt boet som ægtefælleudlæg ved at benytte sig af reglen om suppleringsarv, overtager ægtefællen samtlige aktiver uden at skulle udbetale arv til førstafdødes børn. Dog hæfter ægtefællen også for førstafdødes gæld, hvorfor det anbefales at søge juridisk rådgivning inden anmodning om ægtefælleudlæg.

Den længstlevende ægtefælle har fuld råderet over boet, og førstafdødes livsarvinger kan ikke anfægte ægtefællens dispositioner over de tidligere fælles midler.

Hvem arver så længstlevende?

Arven efter længstlevende bliver som udgangspunkt fordelt med halvdelen til førstafdødes arvinger i henhold til loven – og halvdelen til længstlevendes arvinger i henhold til arveloven. Dette er reglerne om svogerskabsarv, jf. arvelovens § 15.

Dog kan dette undgås, såfremt længstlevende indgår nyt ægteskab, efterlader sig livsarvinger, har arvet en samlever eller har oprettet testamente.

Længstlevendes testamente.

Det står den længstlevende frit for ved testamente at disponere over hele arven – i modsætning til længstlevendes testationskompetence i uskiftede boer, hvor længstlevende kun kan ændre for så vidt angår den andel af boet, der falder i arv efter længstlevende – som oftest halvdelen af boet.

Længstlevende kan dog kun lave et testamente, hvis der ikke er oprettet et fælles testamente med førstafdøde, der fastlægger arvens fordeling efter længstlevendes død og der ikke er taget højde for længstlevendes mulighed for at ændre. I så fald finder arvelovens § 81 anvendelse, idet man ikke uden videre kan ændre i et fælles testamente, med mindre der er taget højde herfor.

Hvad kan vi hjælpe med?

Kjølby Juristen kan bistå med følgende:

• Oplysning om beløbsgrænse og regler for ægtefælleudlæg på tidspunktet for førstafdødes død.
• Vurdering af, om boet er egnet til ægtefælleudlæg.
• Rådgivning om retsvirkningerne både på tidspunktet for udlægget og på længere sigt.
• Udarbejdelse af opgørelse.
• Assistere med at få boet udlagt til ægtefælleudlæg og afsluttet.
• Registrering af skødet i dit navn.
• Fortolkning af ægtepagt og testamente.
• Håndtering af praktiske og juridiske forhold, så du kan fokusere på andre nødvendige aspekter i forbindelse med tabet af din ægtefælle.

Historiske beløbsgrænser