Arvelovens kapitel 4.
Reglerne om uskiftet bo fremgår af arvelovens kapitel 4. Uskiftet bo betyder, at boet efter førstafdøde endnu ikke er delt mellem dennes arvinger. Boet skiftes normalt først ved længstlevendes død.
Ægtefæller med fællesbørn
Den længstlevende ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørnene. En udbredt misforståelse er, at fællesbørnene skal give deres samtykke hertil, men dette er ikke påkrævet. Ifølge arvelovens § 17 kan længstlevende ægtefælle overtage ægtefællernes delingsformue til uskiftet bo med deres fælles livsarvinger. Dette betyder, at længstlevende har en ubetinget ret til uskiftet bo, hvis ægtefællerne udelukkende har fællesbørn.
Særbørn skal samtykke
Hvis afdøde efterlader sig særbørn, kræver det særbørnenes samtykke, før længstlevende kan få tilladelse til at sidde i uskiftet bo. Dette samtykke er en væsentlig juridisk betingelse, da særbørnene har en arveret, der skal respekteres. Uden særbørnenes samtykke skal der ske skifte af boet, og længstlevende vil ikke kunne videreføre uskiftet bo.
Samtykket fra særbørnene kan gives under forskellige vilkår, som kan fastlægges gennem aftale mellem længstlevende og særbørnene.
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at særbørnenes samtykke ikke kan betinges af fremtidige forpligtelser fra længstlevende, som kan være vanskelige at opfylde. Særbørnene skal tage stilling til samtykket på grundlag af de eksisterende forhold og den økonomiske situation i boet.
Delingsformue og ægteskab
En afgørende forudsætning for at kunne sidde i uskiftet bo er, at man er gift og at der foreligger delingsformue i ægteskabet. Det er ikke muligt at sidde i uskiftet bo, hvis ægteskabet udelukkende har fuldstændigt særeje. Derfor er det essentielt at udforme en eventuel ægtepagt korrekt, så særeje i ægteskabet ikke hindrer muligheden for uskiftet bo.
Delingsformuen er den eneste formue, der kan overgå til uskiftet bo; førstafdødes fuldstændige særeje skal derimod skiftes umiddelbart ved dødsfaldet.
Derudover er det en nødvendig forudsætning, at boets økonomi er i forsvarlig stand. Længstlevendes økonomi må ikke bringe det uskiftede bo i fare – og førstafdøde skal helst være solvent, så længstlevende ikke påtvinger sig en for stor økonomisk byrde ved at få boet udlagt til uskiftet bo. Såfremt der er betydelig gæld, kan uskiftet bo ikke opretholdes, da kreditorerne skal kunne få deres krav opfyldt.
