Hvad er særeje?

For at få en fyldestgørende forståelse af begrebet “særeje,” er det nødvendigt først at have indsigt i konceptet “delingsformue.” Reglerne for delingsformue er fastsat i § 5 i Lov om ægtefællers økonomiske forhold, som præciserer, at ægtefællers samlede formue skal deles ligeligt i tilfælde af separation eller skilsmisse. Endvidere skal ægtefællernes aktiver indgå i delingsformuen ved dødsfald, hvilket betyder, at særeje ikke kun har relevans ved separation og skilsmisse, men også i forbindelse med dødsfald.

Ægtepagt

Ægtefæller har mulighed for at fravige reglerne om delingsformue ved at indgå en ægtepagt, der indeholder en aftale om særeje. Det er udelukkende via en ægtepagt, at ægtefæller kan fastlægge vilkårene for fordeling af boet i tilfælde af separation, skilsmisse og dødsfald. Uden en ægtepagt vil delingsformueprincippet være gældende, og formuen vil således blive delt ligeligt mellem parterne.

Tredjemandsbestemt særeje

En tredjepart, der står uden for ægteskabet, kan også pålægge, at der skal være særeje i ægteskabet. Dette kan realiseres ved at oprette et gavebrev med tilhørende særeje eller ved at oprette et testamente, hvorved arvingernes arv gøres til særeje. Desuden er det muligt via begunstigelsesbestemmelser i pensions- og forsikringsordninger at sikre, at udbetalinger herfra bliver særeje for den eller de begunstigede.

Særejeformer

Der eksisterer to grundlæggende former for særeje: skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Hver af disse særejeformer har forskellige juridiske konsekvenser og bør vælges med omhu, afhængig af ægtefællernes individuelle situation og ønsker.

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje indebærer, at det angivne særeje ikke skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse. Det er dog vigtigt at bemærke, at særejet ved dødsfald – uanset hvilken ægtefælle, der afgår ved døden først – indgår i fællesboet og deles efter de gældende arveregler, medmindre dette er undtaget i forbindelse med oprettelsen af særejet.

Fuldstændigt særeje

Ved fuldstændigt særeje er særejet gældende både ved skilsmisse og dødsfald. Det fuldstændige særeje skal således ikke deles med ægtefællens børn. Dog medfører fuldstændigt særeje den ulempe, at længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo med det fuldstændige særeje, hvilket kan have væsentlige økonomiske konsekvenser.

Kombinationssæreje

En udbredt og ofte anvendt form for særeje er kombinationssærejet, særligt populært i sammenbragte familier med “dine, mine og vores børn.” Kombinationssæreje er en sammensætning af de to særejeformer “fuldstændigt særeje” og “skilsmissesæreje” og sikrer begge ægtefæller særeje i tilfælde af separation og skilsmisse. Den mest betydelige juridiske effekt af kombinationssæreje er, at den længstlevende ægtefælle kan udtage sit eget særeje uden om en bodeling ved den anden ægtefælles død. På denne måde undgår længstlevende at skulle dele sit særeje med den afdøde ægtefælles eventuelle særbørn. Derudover kan længstlevende vælge at sidde i uskiftet bo med afdødes ophævede særeje, hvilket kan optimere den økonomiske situation i forhold til afdødes særbørn ved en eventuel deling af boet.

Aftrapningssæreje og brøkdelssæreje

Brøkdelssæreje er ikke en særskilt særejeform, men derimod en variation af de to grundlæggende særejeformer: skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Brøkdelssæreje refererer til, at kun en andel af et specifikt aktiv eller en del af delingsformuen gøres til særeje. Det er muligt at aftale, at en brøkdel af en ægtefælles formue eller fast ejendom skal være brøkdelssæreje.

Aftrapningssæreje, på den anden side, er en form for særeje, der gradvist nedtrappes over tid. Denne model anvendes ofte, når ægtefæller lige er blevet gift, og den ene part flytter ind i den anden parts ejendom. Aftrapningssærejet kan således sikre, at den ægtefælle, der ikke ejer ejendommen, gradvist får en andel af friværdien, som dermed overgår til delingsformuen.

Rådgivning

Hos Kjølby Juristen udarbejder vi aldrig særejeaftaler uden grundig rådgivning. Retsvirkningerne af særejeaftaler er omfattende, og ovenstående gennemgang er blot en kortfattet introduktion til de grundlæggende aspekter af særeje. Oprettelse af særeje bør ske med stor omtanke og med udgangspunkt i den enkelte families specifikke behov og ønsker. Vi anbefaler derfor, at du kontakter os for en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi kan drøfte dine muligheder og give dig den nødvendige rådgivning.

Se flere indlæg her.

Behøver ægtefæller at oprette testamente?

Selvom man er gift, kan et testamente være nødvendigt. Det giver jer mulighed for at sikre længstlevende, tage hensyn til både fælles og særbørn og fordele arven på en måde, der skaber tryghed og klarhed – både for jer selv og for jeres efterladte.

Læs mere »

Hvem arver mig?

Som enlig bestemmer arveloven automatisk, hvem der arver dig – men det er sjældent i overensstemmelse med dine egne ønsker. Med et testamente kan du sikre, at arven fordeles, som du vil, og samtidig reducere boafgifter og gøre det lettere for dine efterladte.

Læs mere »

Arver ugifte samlevende automatisk hinanden?

Ugifte samlevende arver ikke hinanden automatisk. Et testamente er nødvendigt for at sikre hinanden økonomisk, bevare retten til bolig og undgå uønsket arvefordeling. Det gælder uanset, om man har børn sammen eller ej. Et korrekt udformet testamente skaber tryghed for både længstlevende og arvinger.

Læs mere »

Foredrag om arv og testamente – gratis middag

Gratis foredrag om testamente og arv kan virke trygge og informative – men kan ende med at koste dyrt. Mange bliver talt ind i en måske unødvendig pakkeløsning, ofte uden at kende deres faktiske behov. Undersøg, hvad du siger ja til, og tag dig altid tid til at overveje beslutningen.

Læs mere »

Bliv ringet op.

Har du nogle spørgsmål? Så udfyld nedenstående formular – så ringer vi dig op.

Mette Kjølby