Hvem arver dig?
Hvem der arver dig, afhænger af din familie. Hvis du ikke har oprettet testamente, er det arvelovens regler, der bestemmer, hvem der får din formue.
Med et testamente kan du i vidt omfang selv bestemme, hvem der skal arve dig.
Hvem arver, hvis du ikke har testamente?
Arveloven opdeler dine slægtninge i tre arveklasser.
1. arveklasse – børn og deres efterkommere
Har du børn, arver de efter dig. Er et af dine børn afgået ved døden, træder barnets egne børn i stedet.
2. arveklasse – forældre, søskende, niecer og nevøer
Har du ingen børn eller andre efterkommere, går arven til dine forældre.
Er en af dine forældre død, går den pågældendes andel videre til dennes børn – altså dine søskende. Er en søskende død, træder dennes børn i stedet.
3. arveklasse – bedsteforældre og deres børn
Har du ingen arvinger i 1. eller 2. arveklasse, går arven til dine bedsteforældre.
Er en bedsteforælder død, går den pågældendes andel til dennes børn – altså dine fastre, mostre, farbrødre og morbrødre.
Fætre og kusiner arver ikke efter arveloven.
Er du enlig uden børn?
Er du enlig og har du ingen børn, kan arven efter dig ende hos eksempelvis dine forældre, søskende, niecer eller nevøer.
Det er ikke nødvendigvis de personer, du selv ville have valgt.
Med et testamente kan du selv bestemme, hvem der skal arve dig. Det kan eksempelvis være bestemte familiemedlemmer, venner eller velgørende organisationer.
Hvad med boafgiften?
Det har også betydning, hvem du vælger som arving.
Der kan være stor forskel på boafgiften afhængigt af arvingens relation til dig. Det kan derfor være relevant at tænke både arvens fordeling og boafgiften ind, når testamentet udformes.
Fra den 1. januar 2027 ændres reglerne om boafgift for søskende.
Har du tidligere mistet en ægtefælle?
Hvis du tidligere har mistet en ægtefælle, kan der gælde særlige regler for fordelingen af arven efter dig.
Har du eksempelvis arvet din afdøde ægtefælle, kan den såkaldte svogerskabsarv betyde, at en del af arven efter dig skal tilfalde din afdøde ægtefælles familie.
Det kan derfor være vigtigt at få afklaret, hvem der faktisk vil arve efter dig – især hvis du ønsker en anden fordeling.
Har du allerede et testamente?
Har du tidligere oprettet testamente – eksempelvis sammen med en nu afdød ægtefælle – bør det undersøges, hvad testamentet betyder i dag.
Et fælles testamente kan indeholde bestemmelser, som begrænser dine muligheder for senere at ændre fordelingen af arven.
Det afhænger af testamentets konkrete indhold.
Skal dine børns arv være særeje?
Har du børn, kan du i et testamente bestemme, at deres arv efter dig skal være særeje.
Det kan blandt andet have betydning, hvis dit barn senere bliver skilt, og du ønsker at beskytte arven mod at skulle deles med barnets ægtefælle.
Med et testamente bestemmer du mere selv
Et testamente kan blandt andet være relevant, hvis du ønsker at tilgodese en samlever, ændre fordelingen mellem dine arvinger, indsætte bestemte familiemedlemmer eller venner som arvinger, tilgodese en velgørende organisation eller bestemme, at dine børns arv skal være særeje.
Vi hjælper dig videre
Er du i tvivl om, hvem der vil arve dig, kan vi gennemgå din situation og rådgive dig om, hvordan arven vil blive fordelt, og om der er behov for et testamente.
