Overblik
USKIFTET BO
Reglerne om uskiftet bo finder man i arvelovens kapitel 4.
Uskiftet bo betyder kort og godt, at boet ikke er skiftet endnu. Dvs., at arven efter førstafdøde ikke er delt mellem førstafdødes arvinger endnu.
Det uskiftede bo skiftes således typisk ved længstlevendes død.
Hvem skal give samtykke til uskiftet bo?
Længstlevende har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørnene.
Mange er af den opfattelse, at fællesbørn skal give samtykke til hensidden i uskiftet bo, men det er ikke tilfældet.
I arvelovens § 17 er angivet: “Efter en ægtefælles død kan den længstlevende ægtefælle overtage ægtefællernes delingsformue, jf. dog § 23, stk. 2-6, til uskiftet bo med deres fælles livsarvinger.”
Reglerne i § 23 henviser til reglerne om længstlevendes udtagelse af pensioner og forsikringer.
Man har altså med andre ord ret til at sidde i uskiftet bo, hvis man alene har fællesbørn.
Såfremt afdødes havde særbørn kræver det dog et samtykke fra særbørnene, før længstlevende kan sidde i uskiftet bo.
Hvornår skal børnene give samtykke?
Man kan allerede nu involvere førstafdødes særbørn, hvis man ønsker det.
Hvis de giver samtykke nu, kan man ved førstafdødes død blot fremsende samtykkeerklæringerne sammen med anmodning om uskiftet bo. Så bliver de ikke spurgt igen.
I mange boer bliver særbørnene først spurgt i forbindelse med dødsfaldet og boets udlæg til uskiftet bo.
Den ene måde er ikke mere rigtig end den anden, og det er forskelligt fra familie til familie, hvornår man ønsker at involvere særbørnene.
Uskiftet bo og fuldstændigt særeje.
En væsentlig forudsætning for et uskiftet bo er, at der er delingsformue.
Man kan ikke sidde i uskiftet bo med rent fuldstændigt særeje.
Det er derfor ret væsentligt at have styr på, hvilket særeje man opretter i en ægtepagt – eller efter hvilken særejeform, man har arvet sine forældre, hvis de har gjort arven til særeje.
Man kan kun sidde i uskiftet bo med delingsformuen.
Førstafdødes fuldstændige særeje skal skiftes straks ved dødsfald.
Må jeg sælge huset, hvis jeg sidder i uskiftet bo?
En meget almindelig misforståelse omkring uskiftede boer er, at det uskiftede bo omhandler det sted, hvor man bor.
Mange er således af den opfattelse, at et uskiftet bo skal skiftes, hvis man sælger det hus, som man boede i sammen med afdøde. Det er ganske forkert.
Hvis man har fået boets udlagt til uskiftet bo, har man således den fulde råderet over hele boet – inkl. den faste ejendom.
Man kan sælge den og i princippet bruge alle pengene uden at spørge førstafdødes børn om lov, hvis forbruget er “almindeligt” og ikke ender i et misbrug af det uskiftet bo.
Misbrug af uskiftet bo
Mange af mine kunder er bange for, at førstafdødes arvinger kan kræve et skifte af det uskiftede bo, hvis de kommer til at bruge af førstafdødes penge og dermed førstafdødes børns eventuelle arv.
Jeg vil her tillade mig at citere Arvelovens § 29 fuldstændigt, da denne efter min opfattelse ret godt har forklaret reglerne for, hvad der skal til, for at førstafdødes børn kan kræve et uskiftet bo skiftet.
Arvelovens § 29:
“Stk. 1 Hvis en livsarving efter den førstafdøde ægtefælle godtgør, at den længstlevende ægtefælle ved misbrug af sin rådighed over det uskiftede bo væsentligt har formindsket dette eller har fremkaldt nærliggende fare for en sådan formindskelse, skal den længstlevende ægtefælle skifte med den eller de livsarvinger, som forlanger dette.
Stk. 2 Som misbrug af rådighed over boet betragtes navnlig uforsvarlige spekulationsforretninger, urimeligt forbrug, tegning af en uforholdsmæssig stor pensions- eller forsikringsordning og ydelse af gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos formue.
Stk. 3 Gør en arving gældende, at der foreligger misbrug, skal den længstlevende ægtefælle efter skifterettens bestemmelse give oplysninger om dispositioner over det uskiftede bos formue. Livsarvingerne har ret til at blive gjort bekendt med oplysningerne.
Stk. 4 Har den længstlevende ægtefælle forsømt sin forsørgelsespligt over for en særlivsarving, skal den længstlevende efter anmodning skifte med denne.”
Fordele og ulemper ved uskiftet bo
Fordele:
Den primære fordel ved at sidde i uskiftet bo er, at førstafdødes børn ikke skal have udbetalt en arv endnu. Hvis længstlevende sidder i uskiftet bo til sin død, får førstafdødes livsarvinger først deres arv, når længstlevende er gået bort.
En anden fordel er, at der ved skiftet efter længstlevende er to bundfradrag. Dette vil reducere boafgiften til fordel for alle arvinger.
Ulemper:
Overvågning:
Nogle ægtefæller kan – hvis de har fået samtykke til uskiftet bo af førstafdødes livsarvinger – føle sig overvåget. Da længstlevende har fuld råderet over det uskiftede bo, er der således ingen grund til at føle sig begrænset, med mindre man direkte misligholder boet. Men som ovenfor angiver, skal der ret meget til at misligholde et uskiftet bo.
Begrænset testationskompetence:
Den nok mindst kendte ulempe er dog den begrænsede testationskompetence. De færreste er klar over, at man – selvom man råder over hele det uskiftede bo og kan sælge huset mm. – er begrænset i sine muligheder for at oprette et testamente.
Hvis man sidder i uskiftet bo kan man således i et testamente alene bestemme over halvdelen af boet. Jeg har mange ældre kunder, der efter at have mistet en ægtefælle ønsker at gøre “al arv til børnenes særeje”. Men det er simpelthen ikke muligt.
Man kan ikke ved testamente råde over den del (halvdelen af det uskiftede bo) der falder i arv efter førstafdøde. Man kan heller ikke begrænse førstafdødes børn til tvangsarven, uanset om det er fællesbørn eller særbørn.
Få derfor altid lavet et testamente, der kan tage højde for arvens fordeling og længstlevendes testationskompetence – uanset om I som ægtefæller har fælles- og/eller særbørn.
Arvens fordeling efter længstlevende:
Mange overser desværre i deres iver efter at få et samtykke fra førstafdødes særbørn, at særbørnene kan blive bedre stillet end tilsigtet.
Arven efter længstlevende bliver nemlig i et uskiftet bo delt med halvdelen til førstafdødes livsarvinger og halvdelen til længstlevendes livsarvinger. Det er ikke altid det ønskelige scenarie, at førstafdødes særbørn bliver ligestillet med førstafdødes øvrige arvinger. Derfor er det altid tilrådeligt at søge juridisk rådgivning inden anmodning om uskiftet bo.
Hvad kan Kjølby Juristen hjælpe med?
Kjølby Juristen kan hjælpe dig med
- Rådgivning om valg af skifteform – det er ikke altid, at et uskiftet bo er at foretrække.
- Anmodning om boets udlæg til uskiftet bo eller anden skifteform.
- Udarbejdelse af boets dokumenter og afslutning af boet.
- Tinglysning af skifteretsattest.
- Fortolkning af ægtepagt.
- Fortolkning af testamente.
- Alt det praktiske og juridiske, så du kan varetage alle de andre ting, der hører med til at have mistet en ægtefælle.
Bemærk, at ovenstående oplysninger ikke er udtømmende. Kontakt altid en jurist for at få den fulde rådgivning i forbindelse med dit dødsbo.
Mette Kjølby, cand. jur.
Har du yderligere spørgsmål eller ønsker du at kontaktet?
Så udfyld nedenstående kontaktformular, og jeg kontakter dig hurtigst muligt.
